Cobe tegner 20.000 kvm til Københavns Universitet
Nyt universitetstorv bliver et af Københavns største byrum
Det nye universitetstorv ligger som et tæppe, der bugter sig over små bakker og deler det store rum op i mindre zoner med mulighed for aktiviteter både over og under bakkerne, skriver Building Supply.
Udover at torvet skal være et aktivt mødested for studerende, medarbejdere og besøgende, skal det også indeholde cykelparkering med stor kapacitet til universitetets mange brugere. Derfor etableres 2.070 cykelparkeringspladser på pladsen.
”Vi har i tidligere projekter arbejdet med at nytænke cykelparkering, så det indgår som et naturligt element i omgivelserne. Ved Nørreport Station har det for eksempel udmøntet sig i de såkaldte cykelbede, og her på KUA bliver det i form af cykelbakker”, fortæller Dan Stubbergaard, indehaver og kreativ direktør hos Cobe.
Det integrerede bakkelandskab skaber et rum med stor kapacitet til cykler, hvoraf halvdelen bliver overdækket under torvets cykelbakker.
Konkurrencen
Konkurrencen om det nye universitetstorv ved Københavns Universitet på Amager blev afviklet i vinteren 2014 og afgjort i maj 2015.
Ud over det vindende team fra Cobe og ingeniørfirmaerne CN3 og Vind-Vind deltog Entasis, Kristine Jensen Tegnestue, Kragh & Berglund og Polyform i konkurrencen.
Konkurrencen om det nye universitetstorv ved Københavns Universitet på Amager blev afviklet i vinteren 2014 og afgjort i maj 2015.
Ud over det vindende team fra Cobe og ingeniørfirmaerne CN3 og Vind-Vind deltog Entasis, Kristine Jensen Tegnestue, Kragh & Berglund og Polyform i konkurrencen.
Tre hovedprincipper
Universitetstorvet forener universitetets behov for urbane rum med Amager Fælleds åbne landskab. Mod nord, ved universitets tre hovedindgange, opstår en åben og multifunktionel plads. I den sydlige del skabes et bakket græs- og englandskab i forbindelse med Emil Holms Kanal og overgangen mod Amager Fælled.
Centralt på torvet placeres et udendørsauditorium med siddetribuner på torvets bakker og plads til op til 1.000 mennesker. Toppen af bakkerne muliggør en forøgelse af kapaciteten af stående pladser til større arrangementer, såsom koncerter på torvet. I den sydlige del af pladsen placeres yderligere en glas-pavillon til brug ved events, udstillinger, forelæsninger og mødeaktiviteter.
”Alt i alt har vi skabt et unikt universitetstorv baseret på tre hovedprincipper: At skabe en bedre forbindelse mellem landskab og by, at integrere optimale rum med stor kapacitet til cykelparkering, samt at skabe rum for gode læringsmiljøer”, siger Dan Stubbergaard.
Hårde og bløde materialer
Universitetstorvet består af en blanding af hårde og bløde materialer. De hårde materialer bruges primært i nord til cykelparkering samt til stier i syd og består af teglsten og beton.
De bløde materialer består af plantebede og større grønne områder i syd. De forskellige materialer i nord og syd flettes sammen i en glidende overgang på tværs af pladsen.
Universitetstorvet forventes at stå klar til ibrugtagning i 2017.