23948sdkhjf

Hver fjerde indbrudsramt byggeplads er ikke sikret

Rundspørge fra byggecenterkæden Stark viser, at 24 procent af dem, der har været ramt af indbrud eller tyveri inden for det seneste år ikke har været sikret på nogen måde
Det er ikke alle i byggeriet, der er lige gode til at sikre deres maskiner og materiel.

Ifølge Starks rundspørge svarer 24 procent af de 261 professionelle håndværkskunder, der har oplevet at blive udsat for indbrud eller tyveri det seneste år, at byggepladsen ikke var sikret på nogen måde.

”På de større byggepladser bliver der gjort noget ud af at etablere et vist sikringsniveau, men generelt er sikringsniveauet i byggebranchen ret svingende. Det vigtigste er, at sikringsløsningerne løbende tilpasses byggepladsens udvikling i takt med byggeriets fremdrift. Derudover kan vi se, at tyvene bliver frækkere og frækkere, så behovet for effektive sikringsløsninger bliver bestemt ikke mindre”, siger sikringschef i G4S’ sikringstekniske afdeling, Claus Blaksted i en pressemeddelelse.

Hos Dansk Byggeri undrer man sig over, at hele 24 procent svarer, at de ikke har haft sikret deres byggeplads, da organisationen generelt oplever, at byggeriet har fokus på området.

”Jeg tror, at en del svarer, som de gør, fordi de ikke tænker, at det de rent faktisk gør, er forebyggende arbejde”, siger Niels Nielsen, branchedirektør i Dansk Byggeri til Licitationen - Byggeriets Dagblad og peger blandt andet på, at mange virksomheder skriver deres navn og logo på maskiner og materiel af brandinghensyn, men at mærkningen også kan have en vis forebyggende effekt.

Han fremhæver desuden, at det på visse opgaver kan være svært at afskærme, uden at det besværliggør arbejdsgangen og adgangsforholdene.

Læs også: " Forsikringsbranchen: Det er en god idé at sikre sig ".

En højrisikogruppe

Alt i alt mener Niels Nielsen, at man bør se nærmere på tallene, da byggepladserne rundt om i landet er i en højrisikogruppe for ubudne gæster.

Udover anbefalinger til virksomhederne om at sikre sig og have fokus på området, fremhæver Niels Nielsen, at det er ligeså vigtigt, at der fra politiets side afsættes de nødvendige ressourcer til en effektiv og synlig efterforskningsindsats, så gerningsmændene i højere grad afskrækkes fra at begå indbruddene og tyverierne.

Læs også: " Byggeriet er hårdt ramt af indbrud og tyveri ".

b]Typiske løsninger[/b]
Blandt dem, der til forskel fra de 24 procent har svaret, at de har sikret sig, er den hyppigste sikkerhedsform forsvarlige låse på døre, som 36 procent anvender. Omvendt er der under 10 procent, der bruger løsninger som alarmsystemer, sporingsudstyr eller aftaler med vagtselskaber. 13 procent angiver, at de anvender andre sikkerhedsmæssige tiltag som for eksempel videoovervågning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093