23948sdkhjf

Flere agenturer på samme stand til Roskilde Dyrskue

Erenfred Pedersen A/S liner igen i år flere af sine agenturprodukter op til Roskilde Dyrskue, der er mødested for land og by, men også stedet, hvor fagfolk mødes.
Erenfred Pedersen A/S udstiller med blandt andet de nyeste gravemaskiner fra Kobelco, dumpere fra Thwaites og teleskoplæssere samt læssemaskiner fra Kramer.

Blandt Kobelco udstiller Erenfred Pedersen A/S Kobelco SK85SR, der er en del af den nyeste generation af motordrevne hydrauliske gravemaskiner og udviklet med fokus på et lavt brændstofforbrug. Med et nyudviklet hydrauliksystem og ECO-funktion er det største plus ved maskinen en brændstofsbesparelse på op til 31 procent i forhold til sin forgænger. Af maskinførere får maskinen kommentarer som meget støjsvag både indvendigt og udvendigt, rigtig filtfølende hydraulik samt flot farve.

Hydrostatiske dumpere

De udstillede Thwaites dumpere er hydrostatiske og kan fås med sikkerhedssele, lys, rotorblik og advarselstrekant, så de kan synes og indregistreres. Thwaites er kendetegnet ved meget høj driftssikkerhed, suveræn kvalitet og kan levere dumpere fra 1 - 10 tons.

Ud over et godt indblik i Kobelco og Thwaites er der på dyrskuet også mulighed for at få et godt indblik i Kramers nyeste gummihjulslæssere og teleskoplæssere. Kramer er kendt for god stabilitet, høj effektivitet og unik 4-hjulsstyring, der betyder, at deres maskiner drejer på både forakslen og bagakslen. Dette gør maskinerne manøvredygtige på selv trange steder og kuperet terræn. Derudover stiller Erenfred Pedersen A/S også med agenturer inden for mindre entreprenørmateriel.

150 stande

Roskilde Dyrskue har i år solgt cirka 150 stande på maskinudstillingen. Der var stor rift om standene, og hurtigt udsolgt, så Erenfred Pedersen A/S er glade for at have muligheden for at være med i år.

”Udstillerne er glade for at komme på Roskilde Dyrskue. Nogle af dem siger endda, at det er bedre at være på vores dyrskue end at være på Agromek. Men maskinudstillerne har savnet at få lidt flere landmænd til at besøge dyrskuet – især om søndagen. Det skal Landmands Loungen og udstillingsguiden være med til at afhjælpe”, fortæller Thor Niel­sen, sekretariatschef for Roskilde Dyrskue.

90.000 besøgende

Roskilde Dyrskue er populær. Det vidner de 90.000 besøgende, der sidste år gæs­tede skuet, om. Det samme antal besøgende forventes i år. Om de er entreprenører, landmænd eller børnefamilier; Roskilde Dyrskue rummer oplevelser for alle.

sigh
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157