23948sdkhjf

Regnskaber - uge 21


Pilegaard-Henriksen A/S

Teknikentreprenøren Pilegaard-Henriksen A/S fra Odense havde i 2014 en fremgang i bruttofortjenesten på 28 procent til 21,4 mio. kroner sammenlignet med 2013. Resultatet efter skat voksede fra 389.000 kroner i 2013 til 1,2 mio. kroner i 2014.

På trods af den markante fremgang i årets resultat finder ledelsen det utilfredsstillende set i forhold til omsætningen. Indtjeningen har været påvirket af to store entrepriser, der er afsluttet i 2014 med negativt resultat. Afkastningsgraden er forbedret fra 1,5 procent i 2013 til 3,4 procent i 2014, mens egenkapitalandelen er reduceret fra 21,2 procent i 2013 til 19,6 procent i 2014.

Den faldende egenkapitalandel skyldes, at balancesummen er vokset mere end egenkapitalen. På aktivsiden er det især de likvide beholdninger, der er steget, mens det på passivsiden især er posten igangværende arbejder for fremmed regning, som er steget.

Pilegaard-Henriksen A/S
1.000 kr.
2013 2014
Bruttofortjeneste 16.732 21.371
Afskrivninger -351 -6.767
Primært driftsresultat 608 1.641
Finansielle poster, netto -86 -72
Ordinært resultat 522 1.569
Skat -133 -344
Nettoresultat 389 1.225
Omsætningsaktiver 37.741 47.004
Kortfristet gæld 29.261 36.222
Egenkapital 8.514 9.439
Balance 40.123 48.263



Nielsen & Kromann A/S

Malervirksomheden Nielsen & Kromann A/S fra Rødovre havde i 2014 en fremgang i bruttofortjenesten på 39 procent til 19,9 mio. kroner sammenlignet med 2013.

På trods af en stigning i personaleomkostningerne på godt fire mio. kroner lykkedes det at hæve resultatet efter skat med 73 procent til 2,4 mio. kroner sammenlignet med året før.

Afkastningsgraden steg fra 23 procent i 2013 til 29,7 procent i 2014, mens egenkapitalandelen steg fra 28,9 procent i 2013 til 33,4 procent i 2014.

Stigningen i balancesummen skyldes på aktivsiden først og fremmest en stigning i de likvide beholdninger samt en stigning i tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser. På passivsiden ses der først og fremmest en stigning i det, der klassificeres som anden gæld.

Nielsen & Kromann A/S
1.000 kr.
2013 2014
Bruttofortjeneste 14.315 19.947
Afskrivninger -66 -142
Primært driftsresultat 1.879 3.114
Finansielle poster, netto -29 28
Ordinært resultat 1.850 3.142
Skat -469 -751
Nettoresultat 1.381 2.391
Omsætningsaktiver 7.561 9.397
Kortfristet gæld 5.225 6.130
Egenkapital 2.365 3.506
Balance 8.176 10.482

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094