23948sdkhjf

SMV-prisen går til Københavns Tekniske Skole

Sammen med prisen lyder en opfordring om at fortsætte arbejdet for erhvervsuddannelser af høj kvalitet
For at tage udfordringen med erhvervsuddannelsesreformen op og for arbejdet med at styrke de dygtige elever fik direktør for Københavns Tekniske Skole, Ole Heinager, Fonden Håndværkets Hus’ SMV-pris, da Håndværksrådet holdet årsmøde i sidste uge.

Prisen er de sidste to år blevet uddelt til en person der har ydet en bemærkelsesværdig indsats i arbejdet for at skabe gode rammer for at etablere, drive og udvikle små og mellemstore virksomheder.

Med prisen til Københavns Tekniske Skole lyder der samtidig en opfordring om at fortsætte arbejdet for erhvervsuddannelser af høj kvalitet til gavn for små og mellemstore virksomheder.

”Københavns Tekniske Skole har grebet de bolde, reformen har kastet til skolerne. Københavns Tekniske Skole har for eksempel valgt at etablere et særligt center for unge, der kommer direkte fra folkeskolen, som gør det nemt for dem at vælge en erhvervsuddannelse”, sagde Niels Techen, formand for Håndværksrådet, da han overrakte prisen, der er en skulptur af billedhugger Carsten Fun Jensen.

En stor ære

Ole Heinager takkede ved overrækkelsen for de pæne ord, som han kaldte ”en større ære, end man umiddelbart tror”.

”Når man som direktør står og skal implementere er erhvervsuddannelsesreform, så kan man vælge to veje. Man kan gøre, som man plejer, og tilpasse reformen til den skole man har i forvejen. Man kan også gøre op med plejer og så prøve at implementere reformen, som den er tiltænkt. Vi er meget glade og stolte over at få den ros og anderkendelse, der ligger i SMV-prisen, for det betyder en anderkendelse af KTS’ mange initiativer med at skabe et kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne i samarbejdet med de virksomheder, som vi er sat i verden for”, sagde han.

Sidste år gik SMV-prisen til Aarhus Kommune for at skabe gode rammer for at etablere, drive og udvikle små og mellemstore virksomheder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125