23948sdkhjf

Aco vender minus til plus med øget salg

Stigende projektsalg har fået vendt skuden hos Aco Nordic A/S
Et års arbejde med en turn around af virksomheden giver nu resultat for Aco Nordic A/S, der er det danske selskab i den tyske Aco Group-koncern, der producerer og sælger afvandingsteknik.

Aco kom ud af 2014 med et overskud på 1,0 mio. kroner, hvilket er en resultatforbedring på 4,6 mio. kroner i forhold til 2013.

Bruttofortjenesten steg fra 11,7 mio. kroner til 13,8 mio. kroner, en vækst på 19 procent. Samtiidg har tilpasning og effektivisering i organisationen yderligere reduceret salgsomkostningerne med 18 procent, fra 9,5 mio. kroner til 7,9 mio. kroner. og det er en tilfreds Aco Nordic-direktør Hans Olsen, som konstaterer, at 2014 er forløbet tilfredsstillende.

”Vi har haft medvind i processen. Behovet for klimaløsninger er stort, og det er anerkendt, at Aco har kvalitetsprodukter og kan levere de løsninger, bygherrer, rådgivere og entreprenører efterspørger til de nødvendige klimasikringer. De vælger den sikre løsning til dræn og afløb og vil ikke løbe unødige risici”, siger Hans Olsen i en pressemeddelelse.

Aco sælger gennem grossister og trælaste, og projektsalget sker i direkte dialog mellem bygherre, rådgivere og entreprenører og Acos specialister, men leveres via grossisterne og trælaster.

Stærk holdindsats

ACO Nordic A/S er en del af ACO Nordic Group A/S, som også omfatter Plastmo, Hvidbjerg Vinduet og Acos selskaber i Sverige, Norge Finland og Baltikum.

Hos Aco Nordic Group ser adm. direktør Søren W. Olsen da også tilbage på 2014 med positive øjne.

”En stærk holdindsats har ført os igennem en turn around. Vi har nået to mål; at skabe vækst og skabe en stærk og solid organisation. Trods færre i organisationen er omsætningen øget væsentligt i 2014, med et flot resultat til følge”, sier Søren W. Olsen, der konstaterer at det især er på projektmarkedet, at salget er øget.

De første måneder af 2015 fortsætter væksten og den øgede indtjening. For hele året forventes en yderligere forbedring i forhold til 2014.

Aco Nordic A/S
Mio. kroner
2013 2014
Bruttofortjeneste 11,7 13,8
Årets resultat -3,6 1,0
Egenkapital 3,2 4,2
Antal ansatte 15 12

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14