23948sdkhjf

Letbane afføder flere nye byggerier

Efter 2017 vil letbanen i Aarhus ændre både trafik- og erhvervslandskabet. Stor konference giver bud på forandringerne
De 110 kilometer skinner, der rulles ud i Aarhus over de næste to år, kommer til at ændre byens puls.

”Der er helt sikkert mange virksomhedsledere der overvejer, hvordan de kan drage nytte af den nye infrastruktur i Aarhus” siger Henrik Skaarup, divisionsdirektør i byggefirmaet Gråkjær, der blandt andet står for bundopbygning og klargøring af udvendige arealer til belægning og spor.

Virksomheden er nu i gang med at ramme pæle ned for at skabe fundamentet til den 6.400 kvm store bygning, der skal indeholde kontrol- og vedligeholdelsescentret. ”Herfra styres driften rundt til de 51 stoppesteder og sporvognene bliver rengjort og efterset om natten. Desuden skal der skabes et udendørs område på 27.000 kvm med belægning og spor. Vi skal være klar midt i 2016 med hele projektet”, siger han.

Stort informationsmøde

I et samarbejde mellem Aarhus kommune, Aarhus City, Erhverv Aarhus, Letbanen og Gråkjær arrangeres desuden en konference med deltagelse af en række medvirkende på området.

Arrangementet holdes 21. maj kl. 13 i Værkmestergade 9 i Aarhus.

På talerstolen er blandt andre Letbanens direktør Claus Rehfeld Moshøj, der vil give indsigt i letbanebyggeriet, Vice President for Ansaldo STS, der leverer tog og skinner samt Aarhus-rådmand Kristian Würtz med oplægget ”hvad skal vi med letbanen i Aarhus?”

Ændret infrastruktur

For at sætte fremtiden på den forreste vogn vil fremtidsforsker Jesper Bo Jensen omsætte tal og fakta til tanker og idéer og give bud på, hvad den ændrede infrastruktur kommer til at betyde for bylivet og erhvervslivet. Emner som miljø, forurening og energi har stor betydning for byens borgere, og dermed også for virksomhedernes medarbejdere. Også kommunens udbytte ved at Aarhus går fra at være verdens mindste storby til - efter planen - at blive en metropol, vil blive vendt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266