23948sdkhjf

Kortlægning af kloaknettet

En større opgave med TV-inspektion er færdiggjort forud for etableringen af Odense letbane
En TV-inspektion af ca. 22 km. kloakledning ved og under Odense Letbane - Forberedelserne til det kæmpe anlægsarbejde er i fuld gang. Det er kloakfirmaet FKS Slamson, der gennem det seneste år har TV-inspiceret og kortlagt ledningsnettet. Forsyningsselskabet Vandcenter Syd, der har ansvaret for bl.a. hele kloaknettet, fremtidssikrer i forbindelse med anlægsarbejdet kloakrørene på hele strækningen.

Med udgangspunkt i Tv-inspektionerne fra FKS Slamson, der er medlem af Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning(DTVK), er forsyningsselskabet Vandcenter Syd nu i gang med at danne sig et overblik over ledningsnettet - hvilke kloakledninger, der skal flyttes, hvilke ledninger, der skal renoveres og opgraderes, og hvilke stikledninger, der slet ikke er i brug mere.

”Alt hvad der ligger af kloakledninger inden for en dybde 1,6 meter under letbanen skal fjernes eller omlægges. FKS Slamson har derfor med specialkameraer udarbejdet indmålinger af 1500 stikledninger, mens landmåleren har stået for opmåling af koterne”, forklarer Liselotte Jensen, senior projektleder hos Vandcenter Syd.

Fremtidssikrer ledningsnettet

Udover det er altafgørende for Vandcenter Syd at vide, præcis hvor stikledningerne ligger, så er det også vigtigt at vide deres præcise rørstørrelse, deres tilstand og om de overhovedet er i brug. Oplysninger som Vandcenter Syd skal bruge til bl.a. at udregne om kapaciteten er stor nok til de fremtidige klimaændringer, herunder kraftige regnskyl.

”Etableringen af letbanen er en oplagt anledning for os til at få opgraderet og fremtidssikret kloakledningerne. Ud over vi får et overblik over ledningsnettet, så får vi samtidig mulighed for at komme i jorden ved nogle af de trafikale knudepunkter, som ellers er meget svære at arbejde ved, bl.a. Østre Stationsvej”, siger Liselotte Jensen.

Avanceret robotteknologi

Det er TV-inspektionsfirmaet FKS Slamson, der står for udførelsen af TV-inspektionen under og ved Odense Letbane. Den avancerede TV- inspektion er hele fundamentet for det videre arbejde med letbanen.

”Det har derfor afgørende betydning, at TV-inspektionen er meget præcis, så Vandcenter Syd får et nøjagtigt overblik over ledningsnettes tilstand. Er TV-inspektionen ikke præcis kan hele projekter og tidsplaner vælte. Det understreger vigtigheden af at bruge højt specialiserede firmaer, forklarer teamleder for ledningsnet hos Vandcenter Syd”, Flemming B. Nielsen.

At kortlægge ledningsnettet i forbindelse med Odense Letbane kræver helt specielt udstyr og uddannede TV-operatører, som kun medlemmer af DTVK råder over. Det specialiserede udstyr sikrer 100 procent præcision i bl.a. placering af stik, omfanget af skader på kloakkerne samt præcisering af rørstørrelser.

”Derved sikres en fuldstændig rapport, som er helt afgørende for den videre planlægning og entreprenørernes arbejde med opdateringen af ledningsnettet”. forklarer Henrik Tesgaard, driftschef hos FKS Slamson.

Alle TV-inspektionsfirmaer under DTVK udfører TV-inspektionen efter ensartede standarder beskrevet i Fotomanualen. Fotomanualen er ejet af Dansk Vand- og Spildevandsforening(DANVA) og består af en række standarddefinitioner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109