23948sdkhjf

Byplanlægger i spidsen for Cowi i Aarhus

For rådgivervirksomheden Cowi’s nye direktør i Jylland skal der være sammenhæng i byerne - og planlægning er vejen frem
Jasper Kyndi er Cowis nye direktør for region Midtjylland og kontoret i Aarhus.

Det lover godt for Aarhus byudvikling, infrastruktur og sammenhængskraft. Jasper er civilingeniør med speciale i international planlægning og tidligere leder af Cowis jyske afdeling for byplan og trafik. Han har netop god planlægning øverst på dagsordenen i forhold den videre udvikling i landets næststørste by. Jasper erstatter i midten af april Søren Adamsen, som tiltræder som markedsdirektør for Cowis samlede danske marked.

I Aarhus står den nye direktør i spidsen for 300 medarbejdere, som arbejder på projekter i det meste af verden, men som lige nu har rigtig travlt med mange spændende projekter i Øst- og Midtjylland. Kontoret vokser. Ligesom resten af byen.

”Langsigtet planlægning fremtidssikrer regionen og hele landets udvikling mange år frem. Vores generation nyder godt af fremsynede planlæggere der levede for 50 og 100 år siden, uden dem ville vi ikke have haft det samfund vi har i dag,” siger Cowis nye direktør.

Historisk udvikling

Han glædes ved, at Aarhus er inde i en historisk udvikling og er blevet et vækstcenter for både regionen og Danmark. Der bygges nye bydele, supersygehus, kulturinstitutioner og nye typer af infrastruktur.

”Det er utrolig vigtigt, at vi ikke misser en åbenlys chance for at få den fulde effekt af at de nye investeringer supplerer hinanden og hænger sammen. Rettidig byplanlægning og udvikling af den tilhørende infrastruktur er afgørende for at Danmark kan fortsætte sin vækst. Den gode by at leve i og en stærk infrastruktur til at understøtte vores erhvervsliv og liv i almindelighed er et kendetegn for den attraktive by i det enogtyvende århundrede. Det gælder også Aarhus,” fortæller den nye direktør Jasper Kyndi.

”Byen skal have sammenhængskraft. Der skal være rekreative åndehuller med adgang til naturen og der skal være en effektiv infrastruktur der understøtter erhvervslivets behov. Det gælder veje, jernbaner og adgang til en effektiv lufthavn.”

Cowi er allerede nu dybt involveret i mange af de store projekter i Aarhus, eksempelvis Letbanen, udbygningen af Lisbjerg, udbygningen af Aarhus Ø, i spidsen for Cowi i Aarhus.docx seller, klimasikring af Aarhus og mange andre spændende og udviklende projekter.

”I alle de projekter vi arbejder med søger vi at sikre at vi tilgodeser bæredygtighed og fremtidssikring. Mange projekter vil stå til vores efterkommere, vi skal med alle vores projekter lave noget der rækker ind i fremtiden.”

Nye krav

Og evnen til at planlægge og tænke i sammenhænge er essentiel. Et oplagt eksempel er Folketingets beslutning om at 2 timers drift mellem Aarhus og København, som er planlagt at være klar i om ca. 10 år.

”Gevinsterne ved bedre forbindelser mellem Danmarks to store byer rækker langt ud over den sparede rejsetid. En topmoderne jernbane giver nogle nye muligheder til Aarhus og oplandet, hvis vi tænker og planlægger det rigtigt. Erfaringer fra udlandet viser at den slags hurtigtog kan være katalysator for både erhvervsudvikling og jobskabelse. Betingelsen er at det er muligt nemt og hurtigt at komme til og fra stationen med andre kollektive transportformer eller at der er gode parkeringsforhold for cykler og biler”, siger den nye Aarhusdirektør.

Ansætter nye folk

De mange spændende projekter i Aarhus betyder, at der i de kommende år skal ansættes mange nye folk på kontoret.

”Vi forventer at vi vil blive 5-10 procent flere mennesker hvert år de kommende år, hvilket svarer til 15-30 flere medarbejdere,” fortæller Jasper Kyndi.

Med den positive udvikling i Aarhus håber han ikke det bliver et problem at finde nye dygtige medarbejdere. Folk flytter til byen og ikke væk. Men det kræver naturligvis at der også fortsat er fokus på at skabe en attraktiv by med alt hvad det indebærer.

Jasper er uddannet civilingeniør med speciale i international planlægning og har desuden også en MBA fra Edinburgh Business School. Han startede sin karriere i Skanska og nåede forbi Vejdirektoratet inden han i 2003 begyndte i Cowi, hvor han de seneste år har været chef for by- og trafikplanlægning i Jylland/Fyn.

Jasper bor i Risskov er gift og har 3 børn. Fritiden bruger han på familien og på mountainbike i de østjyske skove.

Blå bog Jasper Kyndi
2015- Regionsdirektør, Cowi
2008-2015 Afdelingschef, Cowi
2003-2008 Projektchef, Cowi
1999-2003 Projektkoordinator, Vejdirektoratet
1998-1999 Byggepladsingeniør, Skanska
1997, 1998 Trainee, Scott Wilson Kirkpatric (Tanzania), Dar al Handasah (Jordan)
Uddannet civilingeniør fra Aalborg universitet 1998 og MBA fra Edinburgh
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11