23948sdkhjf

Skridsikkerhed og styrke er efterspurgt

Gulve er ikke hvad de har været. Ny teknologi kombinerer flere egenskaber - og vinyl er på vej ind i varmen
Vore dages krav til effektive og omkostningsbesparende byggeprocesser kræver at gulve og underlag lægges umiddelbart efter at fundamenterne er støbt.

Virksomheden Confalt har specialiseret sig i en fugeffri belægning til inde- og udendørs brug, der kombinere den høje styrke ved cement med fleksibilitet i den åbne asfalt. Det opnåes ifølge firmaet ved at udlægge en åben gradueret asfalt, hvis hulrum på 25-30 procent fyldes med højstyrke cementbasert mørtel - med kort afbindingstid, der gør den klar til brug efter 12-18 timer og med stor temperaturstabilitet fra mellem -50 til +90 grader.

Fra klinker til vinyl

Også i centralkøkkener og andre offentlige bygninger er gode og slidstærke gulve vigtige: Madservice Hernings centrale produktion er fordelt over to lokationer henholdsvis centralkøkkenet i Aulum og centralkøkkenet i Herning. Herfra leverer man hverdag cirka 1000 måltider til kommunens ældre og børneinstitutioner.

Det var mange års erfaringer fra køkkenbranchen, der fik sektionsleder Jette Ramsing i Madservice Herning til at anbefale en udskiftning af gulvene fra klinker til skridsikker vinyl.

I samråd med Nørgaard Gulvbelægning blev det besluttet at lægge det slidstærke og skridsikre gulv altro stronghold K30, som er et tre mm skridsikkert vinylgulv. Gulvets tykkelse betyder blandt andet, at man opnår en god komfort, når man går på gulvet.

”Det var vigtigt for os at få et gulv, som er mere sikkert end et almindeligt klinkegulv, da et sådant nemt bliver glat og dermed farligt at gå på. Ved at vælge et tre mm vinylgulv har vi ikke alene fået en større skridsikkerhed, vi har også fået den komfort, som er så vigtig, når man står og går meget på gulvet hele dagen”, siger Jette Ramsing.

Hele tiden larm

Også på akustikken vinder vinylgulvet frem for klinkegulvet.

”I et køkken, hvor der hele tiden køres med vogne og stativer og skramles med potter og pander, spiller akustikken en afgørende rolle for arbejdsklimaet. Efter vi har fået installeret det skridsikre vinylgulv har det mindsket larmen i køkkenerne, siger Jette Ramsing.

Endelig har udskiftningen af gulvene haft en positiv effekt i forhold til rengøringen, som har vist sig at være langt lettere med vinylen end den normalt er med fliserne.

”Problemet med klinkegulve i et køkken er, at de brede fuger mellem fliserne ofte bliver beskidte, når man spilder fedtstoffer og madrester. Disse stoffer trænger ned i fugerne og besværliggøre rengøringen. siger Jette Ramsing.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111