Energirenovering kan øge husets indhold af radon
Hvis man beslutter sig for kun at isolere tag og vægge, er der en risiko for, at koncentrationen af radon i huset stiger
Der er meget at spare på varmeregningen i ældre huse, men efterisoleres huset uden at indtænke radonsikring og ventilation, er der risiko for, at radonindholdet i huset bliver for højt. Foto: Statens Byggeforskningsinstitut (SBI)
Problemet opstår ifølge seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) ved Aalborg Universitet København, når man kun isolerer dele af huset som for eksempel facader, vinduer og loft.
”Når vægge og loft energirenoveres, bliver revner og sprækker som regel tætnet. Den tættere klimaskærm forhindrer udeluft i at trænge ind og fortynde radonindholdet i indeluften, og derfor kan indeluftens indhold af radon blive større efter en energirenovering”, siger Torben Valdbjørn Rasmussen, der netop har publiceret en anvisning om radonsikring af eksisterende bygninger.
”Prioriterer man efterisolering af vægge og tag fremfor efterisolering af at terrændækket, er der grund til at være særlig opmærksom på radon”, siger han.
Huset skal tætnes mod jorden
Helt optimalt bør man tætne sine konstruktioner ned mod jord, og det gælder også ventilationsskakter og rørgennemføringer ved vandinstallationer, kabler med bredbåndsløsninger eller nye varmeinstallationer.
Derudover bør der være et særligt fokus på ventilation, når man går ind og blokerer for den automatiske ventilation, som er den, der kan kan føles som træk, når det blæser rigtig meget.
Det er vigtigt, at man selv er opmærksom på problematikken, for rigtig mange energirenoveringer bliver foretaget på bygninger, der ikke er store nok til at blive omfattet af bygningsreglementet eller de krav, der stilles til ventilation i nye bygninger.
”Det er ærgerligt, hvis man ikke benytter lejligheden til at sikre mod radonindtrængning, når man alligevel er i gang med at renovere sit hus. Radonsikring og især energirenovering kan med fordel kombineres,” siger Torben Valdbjørn Rasmussen.
Gamle huse er mest udsatte
Især bygninger opført før 1995 bør være i fokus. I 1995 stillede bygningsreglementet nemlig første gang krav om lufttætte konstruktioner mod jord for at nedbringe indtrængning af radon til indeklimaet. Men Torben Valdbjørn Rasmussen anbefaler alle at investere mellem 500 og 700 kroner på at radonteste sit hus for at være helt sikker.
”Måler man over 100 Becquerel (Bq), er der grund til at begynde at reagere. Måler man over 200 Bq, skal man til mere drastiske tiltag,” forklarer han.
”Første hop er et radonsug, andet hop er at tætne konstruktionen mod jord, og det sidste er ventilation, men der er ingen bedste løsning for alle huse, og udførelsen er vigtig”, understreger han.
Hvad er radon?
Radon er en naturligt forekommende gas, der dannes i undergrunden, og den største naturlige kilde til radioaktivitet i bygningers indeluft.
Radon lugter ikke, kan ikke ses eller smages og fremkalder ikke umiddelbare bivirkninger. Men radon berører mange danskere: Landsdækkende undersøgelser tyder på, at 350.000 huse i Danmark har et for højt radonniveau i indeklimaet. Langt størstedelen af de udsatte huse er enfamiliehuse, rækkehuse eller kædehuse.
Bygningsreglement 2010 indeholder krav til nye bygninger og anbefalinger om, hvor meget radon der bør være i eksisterende bygninger.
Bygningsreglement 2010 kræver tilførsel af udeluft på mindst 0,3 l/s pr. m2 opvarmet etageareal, hvilket i boliger med almindelig rumhøjde tilnærmelsesvis svarer til et luftskifte på ca. 0,5 gang pr. time.
Kilde: SBI og Boligejer.dk
Radon er en naturligt forekommende gas, der dannes i undergrunden, og den største naturlige kilde til radioaktivitet i bygningers indeluft.
Radon lugter ikke, kan ikke ses eller smages og fremkalder ikke umiddelbare bivirkninger. Men radon berører mange danskere: Landsdækkende undersøgelser tyder på, at 350.000 huse i Danmark har et for højt radonniveau i indeklimaet. Langt størstedelen af de udsatte huse er enfamiliehuse, rækkehuse eller kædehuse.
Bygningsreglement 2010 indeholder krav til nye bygninger og anbefalinger om, hvor meget radon der bør være i eksisterende bygninger.
Bygningsreglement 2010 kræver tilførsel af udeluft på mindst 0,3 l/s pr. m2 opvarmet etageareal, hvilket i boliger med almindelig rumhøjde tilnærmelsesvis svarer til et luftskifte på ca. 0,5 gang pr. time.
Kilde: SBI og Boligejer.dk
Sådan måler du radon
Radon måles ved hjælp af det, der hedder et radon-dosimeter, som kan bestilles på nettet og kommer med en vejledning.
Måling af radon bør ske over mindst to måneder i fyringssæsonen (oktober-april) for at få det mest korrekte resultat.
Der bør måles i to opholdsrum, som benyttes flere timer dagligt. I boliger med flere etager bør der måles på hver etage.
Radon-dosimetrene sendes normalt ud med brevpost fra et målelaboratorium, og du placerer selv radon-dosimetrene i de rum, hvor der skal måles. Efter måleperiodens afslutning returnerer du dosimetrene med posten til målelaboratoriet for analyse og du får herefter resultatet tilsendt.
Radon måles i Becquerel (forkortet Bq). En Bq svarer til ét radioaktivt henfald pr. sekund i gennemsnit.
Kilde: Boligejer.dk
Radon måles ved hjælp af det, der hedder et radon-dosimeter, som kan bestilles på nettet og kommer med en vejledning.
Måling af radon bør ske over mindst to måneder i fyringssæsonen (oktober-april) for at få det mest korrekte resultat.
Der bør måles i to opholdsrum, som benyttes flere timer dagligt. I boliger med flere etager bør der måles på hver etage.
Radon-dosimetrene sendes normalt ud med brevpost fra et målelaboratorium, og du placerer selv radon-dosimetrene i de rum, hvor der skal måles. Efter måleperiodens afslutning returnerer du dosimetrene med posten til målelaboratoriet for analyse og du får herefter resultatet tilsendt.
Radon måles i Becquerel (forkortet Bq). En Bq svarer til ét radioaktivt henfald pr. sekund i gennemsnit.
Kilde: Boligejer.dk
