Minister vil stoppe tyven
Regeringen sætter spot på indbrud med en kortlægning af internationale erfaringer og tre pilotprojekter, hvor en række forebyggende tiltag afprøves i praksis
Derfor har minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S) sat gang i et projekt, der skal mindske antallet af indbrud. Ministeriet har indgået en kontrakt med rådgivningsvirksomheden Niras, der nu skal i gang med at kortlægge de udenlandske erfaringer på indbrudsområdet og samle disse i en brugervenlig og anvendelsesorienteret værktøjskasse, som skal ligge klar den 1. juli 2015.
Med afsæt i undersøgelsen skal der efterfølgende gennemføres tre pilotprojekter i forbindelse med en renovering af en række almene boligområder, der har oplevet problemer med indbrud.
”Indsatsen mod indbrud i danske hjem kræver et langt sejt træk, men jeg er overbevist om, at vi kan få nedbragt antallet af indbrud markant, og når vi renoverer boliger, er det helt oplagt at tænke indbrudssikring med. Det vil ikke bare være godt for de borgere, der slipper for at deres hjem bliver endevendt af tyve – det vil også øge trygheden i de boligområder, vi bor og færdes i”, siger Carsten Hansen.
Vil lære af udlandet
I 2014 var der indbrud i mere end 36.000 danske hjem, og der er derfor al mulig grund til at arbejde målrettet for at forebygge indbrud.
Selvom kurven for indbrud er knækket i Danmark, har danskerne stadig langt større risiko for at blive udsat for indbrud end vores naboer.
Danmark har således flere indbrud per indbygger end Tyskland, Norge og Sverige til sammen. Alene i forhold til Norge har vi seks gange så mange indbrud per indbygger, så der er god grund til lade os inspirere af de udenlandske erfaringer på området og få prøvet de mest succesfulde indsatser af i en dansk sammenhæng, mener Carsten Hansen.
”Folk skal være trygge i deres eget hjem, og selvom vi ikke kan stoppe alle indbrud, så kan vi gøre det langt sværere for tyvene at komme ind, og det gør en forskel. Vi ved fra Holland, at man kan stoppe en stor del af indbruddene med bedre sikring af boligerne, og nu sætter vi gang i et projekt, der skal samle alle de gode erfaringer fra udlandet og afprøve det i tre almene boligområder”, siger han.
Formand for Glasindustrien, Jens Otto Damborg, håber, at pilotprojektet munder ud i, at der bliver indført konkretet krav i Bygningsreglementet om, hvor lang tid det maksimalt må tage at bryde igennem et vindue.
”Vi har siden man lavede BR08 ytret ønske om, at der blev indført sikringskrav, men det har været tungt at kommen igennem med. Vi spilder i Danmark mange penge på indbrud, som kunne have været undgået ved at stille flere krav om at sikre private boliger mod indbrud,” siger han.
Fakta
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har indgået en kontrakt med Niras om få gennemført en undersøgelse af udenlandske erfaringer med indbrudsforebyggelse samt en gennemførsel af tre indbrudsforebyggende pilotprojekter i forbindelse med renovering af et alment byggeri. Tidsperioden for den samlede opgave er 2015-2017.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter finansierer opgaven med 900.000 kr. fra en forsøgspulje for 2015.
Anden del af opgaven består i en gennemførsel af tre pilotprojekter, hvor en række indbrudsforebyggende tiltag afprøves i praksis.
De almene boligområder, hvor de tre pilotprojekter skal igangsættes, er endnu ikke identificeret. Dette skal ministeriet gøre i samarbejde med Landsbyggefonden og en række boligorganisationer.

Holland
Holland indførte i 1999 krav i lovgivningen om indbrudssikring af nye beboelsesbygninger. I det hollandske byggereglement er der her med lovændringen indført krav til at benytte bestemte byggematerialer – herunder døre og vinduer, der har en indbrudstid på minimum 3 minutter.
I det hollandske bygningsreglement stilles der konkret krav til den tekniske sikring af selve boligen, for eksempel indbrudssikre låse, vinduer, vinduesrammer, døre og dørrammer.
Endvidere er der i Holland udarbejdet standarder, der definerer, hvornår bygningskomponenter er særligt udsatte og tilgængelige for indbrud. Så snart en del af en bygning er tilgængelig for indbrud og dermed særligt udsat for indbrudstyveri i henhold til den hollandske standard, skal bygningskomponenterne have en vis modstandsdygtighed.