Mulige effektiviseringer i ny udbudslov
Regeringen har som mål, at modernisering af den offentlige sektor kan frigøre 12 mia. kroner frem mod 2020
Eva Kartholm
En del af disse indkøb er bøger til skolebørn, mad til plejehjem og lignende. Men en god del er serviceydelser, som medvirker til at holde kerneforretningen i gang: bygningsdrift, pleje af udearealer, rengøring af offentlige ejendomme, teknisk service og så videre.
Skiftende regeringer har forsøgt at optimere den offentlige service og få mere ud af de samme skattekroner.
Den nye udbudslov, som regeringen netop har fremsat, kan være et skridt på vejen. Regeringen fremhæver især tre fokuspunkter.
Større klarhed om hvad reglerne indebærer, større fleksibilitet i udbudsproceduren (forhandling, konkurrencepræget dialog og innovationspartnerskaber), reducerede omkostninger i forbindelse med udbudsprocessen (for eksempel enklere udbud, mindre krav til dokumentation, indførelse af digitale udbud).
Det er regeringens mål, at modernisering af den offentlige sektor kan frigøre 12 mia. kroner frem mod 2020. Et af de centrale spørgsmål er, om man kan måle effekten af udlicitering.
Det kan man for nogle ydelser. Ser vi for eksempel nærmere på rengøringsområdet, kan man ved hjælp af nøgletal ubesværet udregne en pris pr kvm driftsareal. Det tal kan sammenlignes både med andre ejendomme i porteføljen og med andre organisationer.
Hos foreningen Dansk Facilities Management benchmarking har vi i de seneste 20 år anvendt metoder for nøgletal og benchmarking på en række serviceområder, og vi mener, at det kan lade sig gøre, at måle effekten af en udlicitering.
Det gælder i øvrigt for mange af Facilities Management-opgaverne, at de i forvejen er konkurrenceudsat. Vi er dog mere forsigtige med at påstå, at der umiddelbart kommer målbare effektiviseringer ud af en øget grad af udlicitering. Hvis regeringen vil vide, om der er realiseret et effektiviseringspotentiale, skal der udvikles målemetoder, som stemmer overens med de ønsker, man har for finanspolitisk dokumentation.
Vi har fulgt det arbejde, Kora (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) på opdrag af regeringen har udført med at beskrive et forbedringspotentiale i den kommunale ejendomsadministration.
Den foreløbige afrapportering skete i efteråret 2014, og man igangsatte på baggrund af de indhentede erfaringer endnu en runde med indsamling og benchmarking af kommunale nøgletal.
Kora har konkluderet, at der er væsentlige vanskeligheder, usikkerheder og manglende validitet i de tal, som i første omgang blev indsamlet i forsøgskommunerne.
Vi undrer os over, at man hverken i første eller anden omgang lyttede til fageksperter med mange års erfaring i nøgletal og benchmarking i stedet for at kaste et antal kommuner ud i en større opgave, som de har særdeles vanskelige ved at løfte, og som måske viser et skævt billede, som kommuner og leverandører skal leve med fremadrettet.
Man kunne med fordel have taget afsæt i de nøgletal, som vi eller andre i forvejen havde indsamlet. Metodisk ville der også have været mulighed for at gøre nytte af andres erfaringer i stedet for at starte fra scratch. Foreningen Dansk Facilities Management benchmarking er uvildig og fri af kommercielle interesser, og ønsker at udbrede kendskabet til nøgletal også på det kommunale område.
