23948sdkhjf

25 danske underværker valgt

Realdanias Underværker-kampagne har fået ildsjæle til at skabe opmærksomhed om deres projekter
Det ikoniske, grønne tårn på Knippelsbro i København skal være ramme om kulturoplevelser. I nordjyske Ingstrup genopstår byens lokale Brugs som bogbutik, café og foredragssted. Og i Ærøskøbing er det bevaringsværdige vaskehus bag Købmandsgaarden godt på vej til at blive Danmarks mindste whiskydestilleri.

Det er blot tre eksempler på de i alt 25 projekter, der nu bliver til virkelighed som led i Realdanias kampagne ”Underværker – bygningsarvens ildsjæle”.

Ved at støtte frivillige projekter i det byggede miljø skal kampagnen hjælpe ildsjæle med at føre deres idéer ud i livet. Lokalsamfund støtter ildsjælene på de sociale medier.

For at blive bedømt af kampagnens bedømmelsesudvalg skulle ansøgerne beskrive deres projekt på kampagnens hjemmeside – og oveni vise, at de var i stand til at skabe begejstring om idéen ved at få så mange som muligt til at give den et ”like”. Engagementet har været stort hos ansøgerne, som har været aktive på de sociale medier og i lokalpressen for at samle opbakning.

”Vi har med stor spænding fulgt med på kampagnens hjemmeside, mens de mange ildsjæle har skabt opmærksomhed omkring deres projekter”, siger Christian Andersen, der er programchef i Realdania.

Drevet af begejstring

Han gælder sig over at se, hvad en ildsjæl kan få til at ske, når man drives af entusiasme og et ønske om at bidrage til lokalsamfundet.

”Projekterne, vi nu bidrager til at realisere, er både båret af den rigtig gode idé og har den lokale forankring, der skal til, for at skabe underværker med lang holdbarhed”, siger Christian Andersen.

De udvalgte projekter er vidt forskellige men har det til fælles, at de gennemføres af engagerede ildsjæle og skaber nyt liv og nye aktiviteter i bygningsarven overalt i Danmark. På stenbroen. I købstaden. Og på landet.

”Ansøgerfeltet har været uhyre stærkt med mange gode projekter. Det vidner om en imponerende virkelyst, kreativitet og begejstring og lover godt for de mange lokalsamfund rundt omkring i Danmark, som nu får glæde af ildsjælenes indsats”, siger Christian Andersen.

Underværker-kampagnen inviterer 23. semtember næste år til en ny ansøgningsrunde for ildsjæleprojekter fra hele landet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094