23948sdkhjf

Entreprenør har flere haller i pipelinen

Hos entreprenørvirksomheden Raunstrup A/S nikker man genkendende til aktivitetsfremvæksten inden for svømmehaller
Raunstrup A/S er blandt de entreprenørvirksomheder, der gør sig i svømmehalsbyggeri- og renovering, og på samme måde som Grontmij ser den en stigende aktivitet på området.

Det gælder både på udførelsesdelen, antal prækvalifikationer, de deltager i, og det, der er at regne på i øjeblikket, fremhæver Søren Kristensen, der er adm. direktør i Raunstrup A/S.

”Vi har aldrig haft så mange svømmehaller i vores pipeline, som vi har i øjeblikket”, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad og nikker også genkendende til, at OPP vinder frem på området.

En driftsmodel, som Raunstrup A/S ser stort perspektiv i og mener, vil være endnu mere fremtrædende, hvis flere kommuner sætter sig ind i de muligheder, der ligger i modellen - både hvad angår opførelse og drift.

”Det giver rigtig god mening. Kommunerne får svømmehaller, der er væsentlig større og med flere faciliteter såsom varmtvandsbassin og saunahaver, end de ellers ville have råd til”, siger han.

For eksempel ville wellness-afsnittet i Randers’ 9.000 kvm store nyopførte svømmehal ikke have fået samme vægt, hvis ikke der havde været en privat investor inde over, påpeger Søren Kristensen.

Strategisk prioritering

Han understreger, at der de senere år har været et vedligeholdelsesefterslæb rundt om i landet og påpeger, at de nye driftsmodeller er med til at skabe aktiviteten.

En aktivitet, som Raunstrup A/S arbejder strategisk med at få lov til at deltage i.

”Vi taler med flere kommuner, der har et behov for renovering eller nybyggeri, og arbejder på, hvorledes vi kan bringe os bedst i spil til de opgaver”, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11