Eksporten skal skubbes
Men når produktiviteten går op, bliver vi også mere konkurrencedygtige over for de markeder vi gerne vil eksportere til. Vore byggevarer er attraktive, fordi de kan konkurrerere på en god kvalitet, og når vi så bliver effektive nok, kan prisen også ramme et niveau, der kan trække udenlandske kunder i butikken.
Men set med eksportøjne har vi mange elementer at slås med. Vi har meget høje energiafgifter, som gør det dyrere at fremstille hver enkelt vare, og det bliver dermed også dyrere at transportere den til kunden i udlandet. Der er andre rammebetingelser, som kunne være bedre. Det er blandt andet finansiering af eksportordrer. Ganske vist har vi en eksportkreditordning, men den er ikke fleksibel nok. Eksport skal bygges op over tid, og tid er i kraft af manglende finansiering ikke noget mange virksomheder i Danmark har meget af. Derfor skal der handles med stor forsigtighed, når det gælder eksportodrer, som selvom de kan se attraktive ud, faktisk kan ende med at blive virksomhedens død, hvis der ikke er penge nok til at holde dampen oppe, så længe at betalingen for ordreleverancen kommer hjem.
Danmark er og bliver en handels- og eksportnation. Vi har altid levet af handel, og det skal vi blive ved med, fordet er her, at mérværdierne skal skabes til gavn for beskæftigelse og handelsbalance.
Derfor må vi også være opmærksom på, om vi så at sige er konkurrencedygtige på de hjælpeordninger, der er nødvendige for at få tingene i gang.
Hvis vi halter bagefter her, så er det de lande med bedre arrangementer, der løber af med ordrerne. Der er naturligvis en hårfin grænse for hvad man kan, uden at det bliver betragtet som statsstøtte, men at opfordre banker og andre finansieringskilder til at lægge flere lange penge" ud kan kun gavne eksporten.