23948sdkhjf

Ny fælles platform for hele byområder

Brugen af livscyklus-tankegangen breder sig nu fra certificering af enkelte bygninger til hele byområder og store anlægsprojekter. Bæredygtighed skal følge folkevandringen til de store byer
Etableringen af Green Building Council Denmark og valget af det tyske såkaldte DGNB certifikationssystem har fået bred opbakning i den danske byggebranche.

Det skyldes ikke mindst, at der ved EU’s bestræbelser på at fremme bæredygtighed, vil komme krav om, at offentlige bygherrer fra 2014 ikke vælger leverandører ud fra laveste pris, men ud fra en drifts- og materiale-vurdering af, hvilken løsning, der medfører de laveste omkostninger samlet set i byggeriets levetid.

Det danske nationale råd for bæredygtigt byggeri, Green Building Council (DK-GBC), som varetager certificeringen af bæredygtigt byggeri i Danmark, trådte i efteråret 2012 ind i en ny fase ved etableringen af et sekretariat, som skal sørge for den daglige drift.

- Nu er der gode chancer for at man kan etablere et bredt samarbejde mellem alle aktører tidligt i processen, siger arkitekt og byplanlægger Sonja Stockmarr på arkitektfirmaet Henning Larsens hjemmeside.

Hun og civilingeniør Jakob Strømann-Andersen, ledende ingeniør i tegnestuens bæredygtighedsafdeling, er overbeivste om, at en certificeringsordning som DGNB vil være med til at sikre fremtidens byer og bygninger.

Fremtidens hus

At DGNB ifølge Henning Larsen-medarbejderne nu kan bruges til at certificre hele byområder, er yderst velkomment hos kommunerne, da de har efterlyst en fælles platform.

Og arbejdet er allerede i gang. Licitationen skrev forleden, at By & Havn og Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning er gået sammen om at skabe fremtidens bæredygtige hus “Kamelen" - det nye miljøcenter KMC Nordhavn.

KMC Nordhavn er den første færdige bygning, der er bæredygtighedscertificeret efter den danske markedsversion af DGNB for nye kontor- og erhvervsbygninger 2012.

Christensen & Co arkitekter og Ingeniørvirksomheden Grontmij står bag certificeringen, som gør det muligt at sammenligne forskellige bygninger ud fra et fælles sæt kriterier og dermed sikre en målbar standard for alle bygninger.

Certificeringen omfatter hele bygningens livscyklus, der tilgodeser bygningens samlede bæredygtige formåen.

Dermed skal KMC Nordhavn være en af rollemodellerne for bæredygtig byudvikling og være med til at virkeliggøre visionen om København som grønt laboratorium.

- På den måde opnår vi højere social værdi, lavere energiforbrug og dertil økonomiske gevinster, siger Jakob Strømann-Andersen.

ArkByg fortæller fredag mere om de nye ambitiøse certificeringsordninger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089