Balance mellem lejer og udlejer er i orden
By-, bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen mener, at reglerne for modernisering/finansiering af lejeboliger i deres nuværende form afspejler en rimelig balance mellem lejer og udlejer
Boligminister Carsten Hansen (S) vil ganske vist ikke tage stilling i den konkrete sag, men han skriver i en kommentar til henvendelsen fra Ulla Nyemann, at helt principielt for lejelovgivningen gælder, at "det er op til udlejeren at beslutte hvilke forbedringer, der skal udføres i ejendommen".
Efter gennemførelsen af forbedringsarbejderne kan udlejer opkræve en lejeforhøjelse, hvis størrelse fastsættes med udgangspunkt i de udgifter, som indebærer en forøgelse af lejemålets leje- og brugsværdi. Det er huslejenævnene, der i tilfælde af uenighed tager konkret stilling til, om forhøjelsen er korrekt beregnet.
Samfundsinteresse
Han henviser til, at den konkrete sag om bestemte forbedringsarbejder og beregning af forbedringsforhøjelsen hører til under huslejenævn og domstole, men peger på, at elevatorer anses som forbedringer i lejelovens forstand:
- Lejeloven læner sig så at sige op ad byggelovgivningen ud fra det synspunkt, at lejeloven ikke skal forhindre de forbedringer, som tillades i henhold til byggeloven, da der formodes at være en almindelig samfundsmæssig interesse i, at sådanne forbedringer udføres. I relation til elevatorer er det blandt andet led i at øge tilgængeligheden til den ældre del af boligmassen. Den enkelte lejers interesse i at have elevator kan naturligvis variere meget. I den forbindelse skal det erindres, at en elevator for ældre lejeres vedkommende kan være det, der gør, at de kan blive i boligen, hvis det er det, de ønsker, forklarer Carsten Hansen.
Ingen øvre grænse
Han understreger samtidig, at der ikke er fastlagt en konkret øvre grænse for huslejeforhøjelser. Derimod vil "det lejedes værdi" i nogle tilfælde kunne virke som en sådan øvre grænse, hvor man vurderer, at lejen er så usædvanlig høj, at forbedringer i praksis ikke øger lejemålets brugsværdi og dermed ikke vil kunne begrunde en forbedringsforhøjelse:
- For så vidt angår ejendommens vedligeholdelsesstand, der beskrives som dårlig, skal jeg pege på, at lejerne kan påtale vedligeholdelsesmangler. Hvis udlejeren ikke er villig til at afhjælpe sådanne mangler, kan huslejenævnet påbyde udlejeren at udføre vedligeholdelsesarbejderne, da udlejeren har en ubetinget vedligeholdelsespligt, slås det fast fra ministerens side.
Varig forhøjelse
Den pågældende lejer påpegede også, at en forbedringsforhøjelse er varig, også når det finansierende lån er tilbagebetalt, hvorfor der opnås en stor fortjeneste på forbedringen:
- Det er korrekt, og modsvares af, at udlejerens pligt til at opretholde forbedringen via vedligeholdelse og i fornødent omfang udskiftning ligeledes er permanent. Jeg skal tillige henvise til, at udlejeren skal tilbyde lejeren en erstatningsbolig, hvis lejeforhøjelsen tillagt øvrige forbedringsforhøjelser fra de seneste tre år overstiger 188 kroner pr. kvadratmeter, oplyser ministeren.
Rimelig balance
Samtidig peger han på, at det er op til huslejenævnet at vurdere, om forbedringsforhøjelsen er korrekt beregnet, og det kan modsætte sig forbedringen, hvis den må anses for uhensigtsmæssig under hensyn til ejendommens alder, beliggenhed og beskaffenhed:
- Overordnet set skal reglerne på dette område varetage hensynet til udlejerens mulighed for løbende at kunne forbedre sin ejendom samtidig med, at lejerne skal værnes imod urimelige forbedringsforhøjelser. Det er min opfattelse, at reglerne i sin nuværende form afspejler en rimelig balance imellem disse hensyn, slutter Carsten Hansen.
