23948sdkhjf

Danske Anlægsgartneres PR-pris 2012

P. Malmos A/S løb med prisen for sit utrættelige arbejde med at fremme grønne tage og taghaver
I forbindelse med Danske Anlægsgartneres delegeretmøde fredag den 18. januar 2013 på Hindsgavl slot fik Per Malmos, direktør i P. Malmos A/S, Danske Anlægsgartneres PR-pris 2012 ’Spaden’.

- Det får han for sit utrættelige arbejde som fortaler for grønne tage og deres positive egenskaber. Per Malmos har således de seneste to år forestået 37 foredrag og guidede ture om grønne tage samt deltaget i et hav af møder hos rådgivere og investorer. Sideløbende har P. Malmos A/S stået for både design og etablering af mange af de grønne tage som er blevet en naturlig del af bybilledet i flere danske byer, nok mest udtalt i København, hvor kommunen stiller krav om, at alle tage med små hældninger skal være grønne, sagde Jesper Birkely der som formand for foreningens markedsføringsudvalg overrakte prisen. Prisen består især af æren, men også et diplom og en forsølvet spade. PR-prisen hedder derfor ’Spaden’.

Rigsarkivets taghave

Af markante projekter har firmaet blandt andet forestået den store taghave ved Rigsarkivet og taghaven ved Tivoli Congress Center.

- P. Malmos A/S har således været med til at skabe et nyt arbejdsområde for alle anlægsgartnere i Danmark, udtaler foreningens fagkonsulent Kim Tang.

- Udover at modvirke oversvømmelser ved tilbageholdelse og forsinkelse af afstrømningen af regnvandet har de grønne tage også en række andre positive egenskaber, så som at virke isolerende, støjdæmpende og ressourcebesparende, fordi tagenes levetid forlænges. Sidst men ikke mindst gør grønne tage vore byer både grønnere og smukkere, forklarer Kim Tang.

En god markering

Danske Anlægsgartneres PR-pris er en pris, som uddeles en gang om året til en anlægsgartner, der på en god og kreativ måde har markeret sig markedsføringsmæssigt.

P. Malmos A/S er en familie-ejet anlægsgartnerfirma der har base i Ubby i Vestsjælland. Virksomheden arbejder med alle former for have og anlæg og udfører opgaver for både offentlige myndigheder, virksomheder og private.

Det gælder både rådgivning, anlægsarbejde og vedligeholdelse. P. Malmos er medlem af Danske Anlægsgartnere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093