Vejen mod grønnere nedrivning
Med 400 mio. kroner ekstra fra Vækstplan DK er der lagt op til en massiv indsats med nedrivning og istandsættelse i yderområderne. Det vil give tusindvis af nedrivninger i de kommende år, og det skal nu undersøges, om man kan klare opgaven på en miljøvenlig måde, genanvende en større del af materialerne og skabe flere arbejdspladser.
Projektet skal undersøge, om der kan skabes et marked for en grøn nedrivning af bygninger, hvor de ressourcer som affald, stoffer og materialer, der er bundet i bygningerne i landdistrikterne, skilles ad og benyttes på ny, med brug af den rette teknologi og lokal arbejdskraft til gavn for lokalområdet.