Private virksomheder skræmmes fra at klage
Det kan fremover koste mindre virksomheder 100.000 kroner i sagsomkostninger at klage over et udbud i Klagenævnet. Dansk Erhverv kalder det et brud på retssikkerheden
En klage, hvor virksomheden ikke får ret, kan nemlig ende med, at man skal betale det offentliges sagsomkostninger helt op imod 100.000 kroner.
- Det vil skræmme virksomheder fra at klage og er et brud med retssikkerheden. Retssikkerheden er på spil, når man som virksomhed kan blive skræmt fra at klage. Navnlig mindre virksomheder vil blive skræmt af en potentiel regning på offentlige sagsomkostninger på op til 100.000 kroner. Det er bare ikke i orden, siger direktør Jakob Scharff fra Dansk Erhverv.
Forslaget er ifølge Dansk Erhverv "et principielt brud med en forvaltningstradition og med praksis indenfor offentlige nævn". Det almindelige princip er, at man som borger eller virksomhed kan indbringe det offentliges beslutninger uden risiko for at skulle betale for det offentliges sagsomkostninger.
Stil skarpt
Der er da heller ikke tilsvarende eksempler fra andre lovgivningsområder, hvor man skal betale for sagsomkostninger for det offentlige.
- Det her er et principielt brud med et vigtigt retssikkerhedsmæssigt princip. Det er et brud med en dansk forvaltningstradition, og det er samtidig helt unødvendigt, siger Jakob Scharff, der bakker op om en reform af klagesystemet og støtter flere af de forslag, som regeringen har lagt frem - herunder at det offentligt-private samarbejde skal gøres mere smidigt.
- Man skal stille skarpt på at få luget de åbenlyst grundløse klager fra. Men regeringens forslag rammer alle, selv de klager hvor den offentlige ordregiver kun får delvist medhold. Det er en kollektiv afstraffelse, og det er unødvendigt, når vi faktisk kan sætte målrettet ind, siger Jakob Scharff.
Der har de senere år været en stigning i antallet af klager på udbudsområdet, men det er kun to til tre procent af samtlige udbud, der bliver genstand for en klagesag. Antallet af klager er lavere i Danmark end de lande, vi normalt sammenligner os med, som for eksempel Sverige.
- Hovedforklaringen på klagerne ved offentlige udbud er, at dialogen mellem offentlig og privat ikke er god nok, og at der er for mange eksempler på dårlige udbudsmaterialer, lyder vurderingen fra Dansk Erhverv,
Sort liste
Dansk Håndværks direktør Erik Møbius er stærkt bekymret på de små og mellemstore håndværkervirksomheders vegne.
Han kan ikke forestille sig, at mindre virksomheder tør lægge sig ud med en kommune, der har skatteborgernes penge i ryggen i klagesager, mens virksomhederne ikke alene selv skal betale, men også risikerer at skulle betale for modpartens omkostninger.
- I forvejen ved vi, at små og mellemstore virksomheder er bange for at rykke kommunen for betaling af forfaldne regninger endsige skrive rykkergebyrer på regningen. De frygter simpelthen ikke at komme i betragtning til opgaver i fremtiden, hvis de sættes på en sort liste. Det siger sig selv, at risikerer en virksomhed også at skulle dække kommunens omkostninger, er der ingen, der ved sine fulde fem tør klage over forkerte udbud. Det kan jo koste en virksomhed livet, siger Erik Møbius, der håber, at regeringen besinder sig, inden det er for sent.
