Dansk Byggeri har ved et temamøde med en bred kreds af byggeriets aktører fra DTU, Byggeskadefonden og Alectia diskuteret, hvordan vi får færre fejl og mangler i byggeriet, og hvordan man bedst formidler viden, metoder og processer i erhvervet. Og budskabet var, at godt lederskab er en effektiv vej til færre fejl og mangler i byggeriet.
Et andet nøglebegreb er "den sociale kapital", som handler om samarbejde, tillid og troværdighed. Det opnår man bedst i form af godt tværgående lederskab eksempelvis udført af en byggekoordinator.