Tre vejudbud slog fejl
Inden for de seneste par måneder har i alt tre funktionsudbud mødt kritik fra asfaltvirksomhederne
Ingen af de i alt seks prækvalificerede asfaltvirksomheder afgav bud, da der var licitation 25. februar i Aarhus Kommune. Heller ingen afgav tilbud, da der var licitation i Lyngby-Taarbæk Kommune mandag, og et konsortium bestående af Munck Asfalt og Munck Forsyningsledninger var de eneste, der afgav bud på et funktionsudbud i byområdet i Odense Kommune. Kommunen valgte herefter at annullere udbuddet.
- Det er godt, at kommunerne kan og vil tænke nyt, men samtidig er det også godt, at de, når de ser, at det ikke kan lade sig gøre, trækker sig et skridt tilbage, siger adm. direktør i Asfaltindustrien Anders Hundahl.
Flere faktorer spiller ind
Hovedkritikpunktet, der går igennem i alle tre udbud, er beslutningen om at regulere efter Kommunernes Landsforenings (KL) indeks for entreprenør- og håndværkerydelser, men også andre faktorer har spillet ind på virksomhedernes beslutning om at trække sig.
- Ud over at man valgte ikke at regulere efter asfaltindekset, var det også problematisk at entreprenøren skulle overtage ansvaret for vejenes bæreevne - det vil sige skader der kommer nedefra - uden at kende den nuværende tilstand, siger Hans Oluf Krog, adm. direktør i Colas Danmark, som var prækvalificeret til at afgive bud på udbuddene i Aarhus og Lyngby-Taarbæk kommuner, og fortsætter:
- Det er noget nyt, at man er begyndt at lægge det ud som et ansvarsområde. Vi får ikke materiale stillet til rådighed om bæreevnens tilstand pt, så grundlæggende ved vi ikke, hvad vi siger ja til.
Kræver mere forarbejde
Ifølge Hans Oluf Krog kræver funktionskontrakter, som dem, man har set, fra Odense, Lyngby-Taarbæk og Aarhus Kommune, mere forarbejde:
- Hvis man skal lave den slags kontrakter, kræver det et meget større forarbejde. Det medvirker til, at selve udbudsmaterialet bliver væsentligt dyrere, at det tager længere tid at lave det, og at entreprenøren skal have længere tid til at udarbejde tilbuddet.
Som eksempel nævner Hans Oluf Krog følgende:
- Hvis alle virksomhederne skal til at lave vejtest, så skal vi måske bruge et halvt år på at beregne tilbuddet. Så ville det koste flere millioner at udarbejde tilbuddene, og det betyder i sidste ende, at nogen hopper fra.
Hans Oluf Krog mener, at kommunerne generelt skal holde sig fra at anvende funktionskontrakter på den måde, man har set i de tre udbud:
- Det koster omkring en halv til en hel million kroner for hver entreprenør at udarbejde disse tilbud. Det er mange penge, så kommunen og rådgiveren skal lave et grundigere forarbejde, men det er jo også ressourcekrævende for dem. Derfor mener jeg grundlæggende, at de ikke skal bruge funktionskontrakter i byområder og heller ikke lægge risici i forhold til bæreevne over på entreprenøren.
Niras bag alle udbud
Det er rådgivningsvirksomheden Niras, der har været rådgiver på de fejlslagne udbud i Odense, Lyngby-Taarbæk og Aarhus kommuner.
Niras er gået forrest med at afprøve funktionsudbud i byområder i henholdsvis Odense og Lyngby-Taarbæk Kommuner, mens asfaltvirksomhederne samt Vejregelgruppen, der består af repræsentanter fra hele asfaltbranchen, mener, at funktionskontrakter er bedst egnet til landområder og ikke byområder.
Derudover har der i alle tre udbud stået, at indeksreguleringen i kontraktperioden skulle ske efter KL’s indeks for entreprenør- og håndværkerydelser og ikke efter asfaltindekset.
Niras har ikke ønsket at kommentere de konkrete sager og vil ikke svare på, om de tre funktionsudbud gør, at Niras i fremtiden vil ændre praksis både, når det gælder rådgivning i forhold til byområder og i forhold til indeksregulering.
