Dansk Stålpris 2024: Vinderen er fundet
Dansk Stålinstitut har offentliggjort vinderen af Dansk Stålpris 2024, som i år blev tildelt den innovative løsning på Grønland: ”Broer for indflyvningslys, Nuuk Lufthavn”. Give Steel ønsker vinderen af det imponerende projekt stort tillykke.
Give Steel var også nomineret til Dansk Stålpris 2024 for projektet Classic Car House, hvor virksomheden leverede 500 tons stål. Et udfordrende projekt, hvor det arkitekturmæssige spillede en afgørende rolle og krævede tæt samarbejde med alle involverede parter.
Classic Car House i Lyngby er et unikt sted for bilentusiaster. Stålkonstruktionen til bilhotellet og bilhandlen var en ingeniørmæssig og arkitektonisk udfordring, hvor synlige stålbjælker og søjler krævede særlig omtanke for at forene funktionalitet og æstetik. Arkitekten skulle godkende hver eneste detalje, og flere specialtilpassede løsninger blev udviklet for at sikre, at visionen om et harmonisk design blev opfyldt.
Se billeder af projektet Classic Car House her.
Fotokreditering: EK Entreprise A/S