Forudsætningerne holder ikke
Scandlines skyder i et notat til Folketingets Transportudvalg med skarpt mod de forudsætninger, der ligger til grund af beslutningen om en fast forbindelse mellem Lolland og Femern
I en henvendelse til Folketingets Transportudvalg sætter Scandlines store spørgsmålstegn ved de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne af økonomien i Femern Bælt projektet.
- Det er vigtigt at man hele tiden sikrer sig, at projektet arbejder med det rigtige tal ud fra de rigtige forudsætninger. Det mener vi ikke er tilfældet med de beregninger, der foreligger fra Sund & Bælts side, skriver Scandlines, der blandt andet peger på "grundlæggende fejlskøn i beregningerne".
Dyrere landanlæg
Scandlines holder sig i øvrigt alene til de skøn, der er foretaget omkring trafikmængder og billetpriser. I forudsætningerne for Femern Bælt-projektet er der anført et antal køretøjer pr. dag, der stiger fra idag 5.460 til 8.000 i 2020, hvor den faste forbindelse forventeres at åbne.
Scandlines bemærker, at det faktiske tal for 2011 var 5.368 køretøjer i døgnet.
- Femern A/S forudsætning ligger derved 9-11 procent over faktisk niveau i 2011. 2012 trafikmængde er i øvrigt på niveau med 2011, hvilket vil øge forskellen mellem Femern A/S forudsatte og rutens faktiske niveau, konstaterer Scandlines.
Manglende beregninger
Desuden noteres det, at grænsehandel i Tyskland bliver mindre attraktivt 35 procent af de billetter, der sælges idag, er én-dags og shopping relateret.
Med den i forbindelse med vækstpakken forventede sænkning af afgifterne på grænsehandelsfølsomme varer, vil antallet af "shopping-billetter" falde yderligere.
- Med politisk fokus på at gøre grænsehandel mindre interessant, kan en fast forbindelse godt risikere at mangle 40-50 procent af den forventede biltrafikmængde i 2021, understreges det.
Nye færger
Scandlines forventer desuden fra 2015 at indsætte nye færger med dobbelt så stor kapacitet på Gedser-Rostock ruten, der i forhold til eksempelvis Berlin er langt mere attraktiv end Rødby-Putgarten.
Dertil kommer, at det antages, at Scandlines lukker sin Femern-rute. Det afviser Scandlines, der forventer at sejle videre, "eventuelt i et mindre omfang":
- Vores Helsingør-Helsingborg rute er stadigvæk i drift her 11 år efter åbningen af Øresundsbroen, lyder forklaringen.
Det er i sidste ende danske skatteborgere, der risikerer at sidde med sorteper, da den danske stat alene står som garant for økonomien bag anlægget.
Grus i maskineriet
Dansk Folkepartis trafikpolitiske ordfører Kim Christiansen undrer sig ikke over, at Scandlines forsøger at kaste grus i "Femernmaskineriet":
- De prøver at skabe usikkerhed omkring beregningerne, fordi de har en økonomisk interesse i at bevare færgerne. I Dansk Folkeparti er vi lige så usikre, og derfor er der også et krav i Femernaftalen om ikke at vedtage et anlægsbudget, før alle priser på projektet er hentet hjem. Det, forventer vi, sker i 2014. Vi vil ikke vedtage en anlægslov uden at vide, om det koster 38 eller 42 milliarder kroner. Nu sætter vi landanlæggene i gang, og så må selve anlægsloven udsættes. At pege på beregninger af trafikmængder er rent gætværk, hvad enten det er fra Scandlines eller Sund og Bælt, siger Kim Christiansen.
Egen interesse
Enhedslisten har hele tiden stillet spørgsmålstegn ved rentabiliteten i Femernprojektet og ikke mindst i de fremskrivniger af biltrafikken, der ligger til grund.
- Nu skal man ikke glemme, at Scandlines har en egen interesse i sagen, og derfor kan man ikke bare tage deres beregninger for gode varer. Men de rejser en kritik og en række relevante spørgsmål om de økonoomiske forudsætninger, siger Per Clausen fra Enhedslisten, der nu vil bede transportministeren om en forklaring.
Han peger ikke mindst på spørgsmålet om grænsehandlen:
- Det virker barokt, at trafikberegningerne også hviler på en grænsehandel, som regeringen nu forsøger at reducere, siger Per Clausen til Licitationen.
Overrasket
Venstres trafikpolitiske ordfører Kristian Pihl Lorentzen er overrasket over oplysningerne fra Scandlines.
- Jeg har hele tiden troet, at beregningerne bag beslutningsgrundlaget var robuste, og at man havde lagt sig på den sikre side med en vis sikkerhedsmargen. Men oplysningerne fra Scandlines skal naturligvis undersøges, så vi træffer beslutningerne på det rigtige grundlag. Enten må de afvises, eller også må vi forholde os til det, hvis det skulle vise sig at være anderledes. Derfor har jeg stillet en række spørgsmål til ministeren for at få belyst de rejste påstande, siger Kristian Pihl Lorentzen.
Licitationen - Byggeriets Dagblad har i to dage uden held forsøgt at få en kommentar fra transportminister Henrik Dam Kristensen (S).