Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard har nu sat Energinet.dk i gang med de forundersøgelser, der er nødvendige forud for etableringen af i alt 450 MW kystnære havmøller i Danmark. De seks udpegede områder er ved Bornholm, i Smålandsfarvandet, Sejerø Bugt, ved Sæby samt i Vesterhavet ud for Hvideo Sande henholdsvis Thyborøn.. Det er dog ikke i alle områderne, at der vil blive etableret vindmøller.
Forundersøgelserne omfatter undersøgelser af for eksempel havpattedyr, fugleliv, undersøgelse af havbunden og mulige konsekvenser for sejlads. Desuden skal der indhentes mere detaljeret viden om vind- og bølgeforhold i områderne.