23948sdkhjf

Opgør med gamle vaner

Tænketank om Bygningsrenovering offentliggør i dag rapporten “Fokus på bygningsrenovering". Med syv initiativer gør den op med gamle metoder, tunnelsyn og mangel på innovation - på et område, der har bevæget sig meget lidt gennem de sidste 100 år
I dag offentliggøres rapporten “Fokus på Bygningsrenovering", der med syv initiativer nu kraftigt opfordrer både branchen og bygningsejere til handling.

- Man gør stadig meget, som man plejer. Der er behov for at tænke nyt og helhedsorienteret. For eksempel bør muligheden for energibesparelser og brug af præfabrikerede løsninger altid overvejes. Nu skal vilkårene for bygningsrenovering forbedres, siger adm. direktør Lars Axelsen fra Grundejernes Investeringsfond.

Der er med andre ord brug for nytænkning og konkrete initiativer, hvis de 100 mia. kroner, der årligt bruges på bygningsrenovering, skal skabe større værdi for samfundet, lyder det blandt andet i rapporten.

Bag Tænketanken står byggeriets aktører, som nu er parate til at arbejde videre med forslagene.

- Værdien af den eksisterende bygningsmasse er omkring to gange større end Danmarks BNP, og renovering beskæftiger cirka dobbelt så mange som nybyggeri. Alligevel tyder meget på, at udviklingen indenfor renovering er svag, siger økonomiprofessor Christian Schultz, formand for tænketanken.

Et større perspektiv

Mange renoveringer sker kun med fokus på enkeltstående problemer, hvorimod det ville være en fordel at se den enkelte renoveringsopgave i et større perspektiv.

- Selvom husejeren egentlig bare vil forhindre vandet i at løbe ind i huset, vil der ofte være besparelser i at tage en helhedsvurdering af huset. Vi er ikke gode nok til at samtænke arkitektur, bevaringshensyn, energi, indeklima, komfort og tilgængelighed på én gang, siger Dansk Byggeris medlem af tænketanken, direktør Michael H. Nielsen.

Hvad har overrasket dig mest undervejs i arbejdet med rapporten?

-Hvor stor en del af markedet renovering udgør, og hvor lidt innovation, der foregår i forhold til andelen af byggeerhvervet. Man kan undre sig over, at vi har ofret så lidt opmærksomhed på området. Mange teknikker og metoder til renovering er jo baseret på noget, man også brugte for 50-100 år siden. Der er langt mellem det nyskabende, siger Michael H. Nielsen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Hvad er din egen prioritering af de syv initiativer, der er fremlagt?

- Vi skal blive bedre til at procesudvikle og optimere renoveringstanken, så vi får mere for pengene og får solgt idéen om helhedstænkning til bygningsejerne, som der er stor forskel på. Nogle tager ikke altid rationelle beslutninger, før der er ydre forhold, der tvinger dem til det. Derfor skal vi have sat renovering i tale, også før oversvømmelse eller varmeregning banker på, siger Michael H. Nielsen.

En anden vigtig prioritet bliver ifølge Michael Nielsen at styrke kompetencer i branchen.

- Vi har sat et projekt med Energifonden i gang, så vi kan få det ind i erhversvsuddannelserne. Så en ny generation bliver tvunget til at se tingene bredt og komme væk fra det tunnelsyn og stammementalitet, der hidtil har præget de enkelte uddannelser.

Læs mere i ArkByg i morgen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078