23948sdkhjf

Byggenyt

REGION SJÆLLAND

KORSØR: Slagelse Byråd har vedtaget en lokalplan, der giver Aldi mulighed for at etablere en ny butik på Tårnborgvej 22 i Korsør til erstatning for den nuværende butik i Brogade. Aldi har tidligere fået nej til at udvide i Brogade.

NÆSTVED: Boligselskabet Lejerbo vil opføre 36 energivenlige almene boliger på Næstved Kasernes arealer ved Fasanvej, skriver Sjællandske.

Projektet ventes at koste omkring 71 mio. kroner at realisere, hvoraf NæstvedKommune skal bidrage med cirka syv mio. kroner.

Lejerbo-projektet er identisk med arkitektfirmaet Lendagers vinderprojektet fra arkitektkonkurrencen Nybyggerne. Det indeholder 36 rækkehusboliger på mellem 90 og 115 kvm.

Hvis Næstved Byråd godkender projektet, vil byggeriet sandsynligvis kunne sættes i gang i efteråret 2014, og boligerne tages i brug i foråret 2015.

NYKØBING f: Boliger i en del af byggeriet kan blive et element i bestræbelserne på at få gang i det ellers total strandede butikscenter-projekt ved gågaden i Nykøbing, skriver Lolland-Falsters Folketidende.

I flere år har et område ved Jernbanegade ligget hen som en byggetomt til stor irritation for både kommune og cityforening. Og Nu melder den hidtidige ejer, Holberg Fenger Gruppen, at man gerne vil helt ud af det kuldsejlede projekt. Firmaet vil dog gøre alt for at få centerplanerne solgt videre til en investor og udvikler, som kan føre dem ud i livet, fortæller direktøer Mikael Hee fra Holberg Fenger Gruppen til Folketidende. Blandt andet undersøges muligehderne for eventuelt at få indarbejdet boliger i projektet.

REGION MIDTJYLLAND

SILKEBORG: Silkeborg Byråd har vedtaget at fremlægge et forslag til lokalplan for et nyt boligområde nord for Gunilsskov i Virklund til høring i otte uger.

Lokalplanen omfatter 7,5 hektar privat ejet jord mellem boligerne på Gunils-vejene og Vesterskoven. Her er der plads til at udstykke 40 parcelhusgrunde, og det er kun første etape af et større byudviklingsområde, der samlet vil kunne rumme omkring 100 nye boliger i form af parcelhuse og gårdhavehus, når det engang er fulgdt udbygget. Det skriver Midtjyllands Avis.

SYDDJURS: Syddjurs Byråd har sagt god for, at der opføres en tilbygning ved den integrerede institution Æblehaven i Ebeltoft.

Det er planen, at samle institutionerne Myretuen, Æblehaven og Hyrdebakken til to, således at Myretuen lukker. For at sikre den nuværende og fremtidige kapacitet og for at modernisere forholdene, skal der bygges ved Æblehaven. Team ejendomme har i samarbejde med dagtilbudsområdet udarbejdet forslaget om at bygge ny bygning til vuggestueafdeling og personalefaciliteter. Den nye afdeling placeres og indrettes således, at der senere kan bygges til, når de gamle bygninger ikke kan mere.

Byrådet har sagt god for en anlægsbevilling på 7,5 mio. kroner til den nye bygning ved Æblehaven i Ebeltoft.

REGION NORDJYLLAND

FARSØ: I forbindelse med budgetaftalen for budget 2014 afsatte Vesthimmerlands Kommunalbestyrelsen et rådighedsbeløb på 500.000 kroner til udarbejdelse af en projektbeskrivelse for et Nyt Sundhedshus i Farsø, hvor private, kommunale og regionale aktører på sundhedsområdet kan etablere sig side om side og dermed opnå styrket samarbejde og skabe et stærkt sundhedsfagligt miljø.

Kommunalbestyrelsen har sagt god for frigivelse af beløbet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125