Skotske Standard Life Investment køber tre københavnske ejendomme af Jeudan, skriver ByensEjendom. Det drejer sig om Frederiksborggade 5, Købmagergade 47 og hjørneejendommen Købmagergade 45/Skindergade 3 i København for samlet 288 mio. kroner, svarende til cirka 32.400 kroner per kvm. Ejendommene er blandede bolig, butiks- og erhvervsejendomme.
Salget medfører en gevinst på 16 mio. kr. i forhold til den bogførte værdi, og Jeudans likviditetsberedskab styrkes yderligere med 120 mio. I forhold til de oprindelige købesummer kan Jeudan notere en gevinst på 20 procent.