Dialog frem for opgavespecifikke klausuler
Politikerne spiller hasard med de unge ved at indføre sociale klausuler på de enkelte opgaver i udbud, mener flere af vejsektorens aktører
- Klausulerne er tænkt som en hjælp til de unge, der flere steder står i kø for at få lov at færdiggøre en uddannelse, men kan i realiteten have den stik modsatte effekt. Mange af klausulerne er alt for snævre, og der ses ikke på, om lærlingen kan få en god uddannelse på det pågældende projekt, pointerer faglig konsulent Niels Celander fra 3F, der også er formand for det lokale uddannelsesudvalg ved Learnmark Horsens:
- Det er fint at ville hjælpe de unge i gang, for der er brug for flere lærepladser. Det nytter bare ikke at lave en klausul, der kun stiller krav om, at der er lærlinge med på opgaven – og ikke om, at de også skal lære noget. Vi skal undgå at eleverne bliver taget som gidsler i spillet om at få opgaverne. Derfor skal der andre succeskriterier i spil, forklarer Niels Celander.
Evnen til at uddanne
Han ser derfor gerne, at man i stedet så på andre parametre, som for eksempel virksomhedernes evne til at uddanne.
Det er Jesper Arkil, adm. direktør i Arkil A/S, helt enig i. På trods af, at Arkil er en af de virksomheder, der tager ansvar for at uddanne medarbejdere på alle niveauer, er han også kritisk overfor opgavespecifikke klausuler:
- Vi løfter gerne et stort uddannelsesansvar, men der skal være fokus på kvaliteten af den uddannelse, de unge får. Lad i stedet kravene gå konkret på, om virksomheden også evner at få deres lærlinge hele vejen igennem uddannelsen. Se på virksomhedernes "track-record": Man bliver ikke en dygtig struktør af at køre dumper på et motorvejsprojekt på en korttidskontrakt. Det er først, når man kobler krav til virksomhederne om at uddanne sammen med målinger på deres evne til at sikre lærlingene en færdig uddannelse og dermed et godt fundament for deres egen fremtid, at der opnås en gevinst ved at stille krav, pointerer Jesper Arkil.
Arkil har siden 2009 fordoblet antallet af lærlinge i koncernen og reduceret frafald i indgåede uddannelsesaftaler med 400 procent. Resultaterne skyldes blandt andet, at lærlinge i Arkil er tilknyttet uddannede mentorer. Deres opgave er at sikre lærlingens trivsel og læring i hele praktikperioden. En tæt, personlig kontakt til lærlingene er blandt andet medvirkende til, at langt flere nu gennemfører deres uddannelse med et godt resultat.
- Samtidig har vi et tæt samarbejde med erhvervsskolerne omkring den enkelte lærling. Samarbejdet gør, at vi bedre kan sikre, at lærlingene når omkring de forskellige discipliner og støtte op omkring deres læring, forklarer Helle Juhl, uddannelseskoordinator i Arkil A/S.
Et andet mål for samarbejdet med erhvervsskolerne er også at forbedre den faglige stolthed blandt lærlinge, så unge får øjnene op for de muligheder, en faglig uddannelse i anlægsbranchen giver.
Øger konkurrenceevnen
Uddannelse af nye og nuværende medarbejdere betragtes i Arkil som en forudsætning for også fremover at kunne konkurrere med billigere, men mindre uddannet arbejdskraft.
- Vi skal hele tiden blive bedre til at få mere arbejde fra hånden uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller sikkerhed, og her er medarbejdernes viden og indsigt i arbejdets kompleksitet, god planlægning og brug af udstyr afgørende for, om det lykkes, forklarer Jesper Arkil.
Derfor har virksomheden, ud over at have færdiguddannet mange struktører i egne rækker, de senere år også givet asfaltarbejdere et kompetenceløft gennem kurser i dansk og matematik, og hundredvis af funktionærer har gennemført interne kursusforløb.
Arkil har også elever på den nye maskinføreruddannelse, der er startet op i et samarbejde mellem 3F og Dansk Byggeri. Det er en to-årig kontraktuddannelse, der sikrer, at også maskinførere tænker kvalitet, økonomi og sikkerhed ind i udførelsen af det daglige arbejde.
Alt sammen tiltag, der ikke værdsættes i de opgavespecifikke klausuler, hvor der stilles krav til entreprenøren om at ansætte lærlinge alene på den pågældende opgave uden skelen til om arbejdet er fagligt relevant.
Frivillighed kan fungere
Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri, frygter, at udbud fra kommuner og regioner, der pr.1. januar 2014 også er forpligtet til at udbyde opgaver med sociale klausuler efter "følg eller forklar" princippet, på mange måder flytter fokus et helt andet sted hen end tilsigtet.
- Det kræver en anden opmærksomhed fra entreprenørens side at regne tilbud på opgaver, hvor man for eksempel kan tildeles bod på helt op til 100.000 kroner for ikke at opfylde kravet om lærlinge på pladsen. Så bliver sociale klausuler til et værktøj for udbudsjurister frem for et middel til gavn for de unge, forklarer Louise Pihl.
Hun anbefaler i stedet brug af frivillige partnerskabsaftaler omkring uddannelse, hvor parterne med udgangspunkt i den konkrete opgave har fokus på at give lærlingene den bedst mulige uddannelse.
- Bygherrer må i frivillige aftaler gerne stille krav til virksomhederne om at indgå i en dialog med skoler og jobcentre om at få unge i lære. Dialog er vigtig frem for firkantede krav, der først og fremmest tjener bureaukratiet og gør det vanskeligt at drive virksomhed, siger Louise Pihl.
Jens Birk Rasmussen, uddannelsesleder i struktør og brolæggerafdelingen på Learnmark Horsens, foretrækker også at virksomhederne frivilligt tager lærlinge, så sociale klausuler eroverflødige. Set fra hans klasseværelse er det snart en større udfordring at rekruttere kvalificerede unge til byggeriets uddannelser end det er at finde praktikpladser.
- Mange virksomheder er gode til at tage elever, og nogle kan blive bedre. Frafaldet af tilskud får da sikkert betydning, men i øjeblikket bruger vi primært kræfter på at rekruttere nye elever og få unge til at interessere sig for de praktiske uddannelser. De unge, der er villige til at flytte efter en læreplads, kan helt sikkert også finde en, pointerer han.
Det billede bekræfter Helle Juhl fra Arkil, der håber, at antallet af lærlinge i virksomheden runder 50 inden årsskiftet. I øjeblikket søger Arkil struktørlærlinge til afdelinger i Kolding, Randers, Aalborg og Næstved.
