Fremtidens energirenovering under lup i Sønderborg
På to workshops skal en gruppe sønderjyske håndværkere udvikle nye metoder og produkter for at sikre energirenovering af bevaringsværdige bygninger
De samles i det nye år for at udvikle nye metoder og produkter for at sikre ordentlig energirenovering af bevaringsværdige bygninger.
En undersøgelse fra Teknologisk Institut viser nemlig, at rådgivere og håndværkere kan klædes bedre på, når det drejer sig om at arbejde med energirenovering
- Håndværkere har i mange år slet ikke fået lov til at være håndværkere. De er i stedet blevet montører af pre-fabrikerede materialer, fordi kunderne forlanger, at arbejdet skal være billigt og hurtigt færdigt. Det går især ud over de gamle huse, som byggeteknisk fungerer på en helt anden måde end nye huse, siger restaureringsarkitekt Marcelle Meier, der peger på at det kan give problemer med eksempelvis skimmelsvamp, hvis man prøver at løse ting med en dampspærre.
Konkrete opgaver
Den udfordring skal en gruppe af små og mellemstore sønderjyske virksomheder løse i fællesskab, når de samles på den første af to workshops om effektiv energirenovering den 9. januar 2014 i Sønderborg.
Formålet er at udvikle nye metoder og produkter inden for energirenovering af bevaringsværdige bygninger.
På workshoppen i januar vil deltagerne blive stillet overfor nogle helt konkrete opgaver, der skal løses i tre kommunale bevaringsværdige bygninger, som Sønderborg Kommune stiller rådighed for projektet. På en efterfølgende workshop i marts skal løsningerne videreudvikles, og derefter skal de afprøves i praksis.
Grundtanken er god
Deltagerne på workshoppen får hjælp af en række eksperter – herunder Susie Frederiksen fra Videncenter for energibesparelser i bygninger, Anders Brüel fra Realdania Byg og restaureringsarkitekt Marcelle Meier, der også gerne vil udfordre deltagerne på, hvornår det kan betale sig at energirenovere.
- Grundtanken bag at energirenovere er jo rigtig god. Men nogle gange glemmer man at se mere langsigtet på tingene. For eksempel er der mange, der skifter gode gamle trævinduer ud, som ville kunne have holdt i måske 100 år, og erstatter dem med nye plasticvinduer, fordi de holder bedre på varmen. Men man glemmer helt at regne på, at nye energirigtige vinduer måske kun holder i 15 år. Og så har man i virkeligheden belastet miljøet mere ved at købe noget nyt, som skal produceres, transporteres og skiftes ud igen indenfor en kort årrække, siger Marcelle Meier.
