Beregninger er ofte alt for pessimistiske
Ledende trafikpolitikere er positive over for en kommende Kattegatforbindelse, men afventer samtidig spændt beregningerne for dens rentabilitet, der kommer i november måned
Det gælder derfor om at holde tungen lige i munden, hvis man som trafikpolitiker skal træffe de rigtige afgørelser, og derfor ser man ofte, at trafikpolitikere har nogle års politisk erfaring, inden de får netop denne post.
Det gælder da også både socialdemokraten Rasmus Prehn og Venstres Kristian Pihl Lorentzen, som begge har markeret sig stærkt på transportområdet.
Bedste forrentning
- Vi er nødt til nøgternt at se på de anbefalinger, der foreligger om, hvor den bedste forrentning for samfundet finder sted. Det, mener jeg også, er sket de senere år, siger Rasmus Prehn til Licitationen – Byggeriets Dagblad.
Han peger på, at den tid, hvor dansk trafikpolitik blev besluttet af ikke mindst "den jyske mafia" er slut, og at der i dag findes en "vis konsensus" om, hvad der skal prioriteres på transportområdet:
- Vi skal have mest muligt for pengene. Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt fremhæve nogen projekter frem for andre. Er der nogle klare trafikale udfordringer, hvor folk forsinkes, må vi se at få det løst. Vi har valgt at få vort jernbanesystem synkront, et projekt til 28 mia. kroner, og vi har tidligere prioriteret vejprojekter. Vi vil også gerne prioritere broer, det er der brug for, men vi er nødt til at gøre det i den rækkefølge, som samfundsøkonomien tillader det, sige Rasmus Prehn.
Styrk kapaciteten
Rasmus Prehn, der bor i Aalborg, er dog ikke i tvivl om, at en tredie Limfjordsforbindelse er øverst på ønskesedlen i hele Nordjylland:
- Det diskuteres hver eneste dag i Nordjylland, og det er noget, alle nordjyske politikere kæmper for. Der er brug for at styrke kapaciteten over Limfjorden, siger Rasmus Prehn, der i øvrigt også kalder en Kattegatforbindelse for en spændende og kolossalt visionær tanke:
- Det er spændende at se, hvad beregningerne viser, men det er interessant, hvor meget man kan spare og samtidig binde landet sammen. Det vil revolutionere infrastrukturen i Danmark. Om det så giver mening at foretage investeringen nu og her, det må vi afgøre, når tallene foreligger. Jeg forstår godt, at mange er begejstrede for en Kattegatforbindelse, siger Rasmus Prehn.
Hvile i sig selv
Kristian Pihl Lorentzen understreger, at nye og større broprojekter skal kunne hvile i sig selv med brugerbetaling, ligesom den man indførte ved Storebæltsforbindelsen, og så skal der foreligger en positiv samfundsøkonomisk beregning:
- Vi har ofte med de større bro- og vejprojekter oplevet, at planlæggerne er for pessimistiske med de trafikspring, der genereres på grund af den pågældende infrastruktur. Til gengæld er de også lidt for optimistiske med jernbaneprojekter. Storebæltsforbindelsen viste sig jo at blive en gigantisk samfundsøkonomisk succes med trafiktal langt højere end forventet under beslutningsprocessen. Derfor skal vi være nøgterne ved beslutninger om trafikprojekter til mange mia. kroner. Det får vi for alvor brug for, når vi skal tage stilling til et projekt over Kattegat. Her taler vi om en pris på over 100 mia. kroner, og hænger økonomien ikke sammen, bliver det et kæmpe hul i statsfinanserne. Derfor ser vi frem til i november måned at få beregningerne for Kattegatforbindelsen, så vi kan vurdere om projektet er økonomisk realistisk.
Presses på
Ifølge Kristian Pihl Lorentzen er den næste faste forbindelse, politikerne skal tage stilling til, en tredje forbindelse over eller under Limfjorden:
- Det presses der hårdt på for fra Nordjyllands side. Det er et projekt til seks- syv mia. kroner. Men der skal vi også diskutere, om der kan være en delvis brugerfinansiering, og hvor meget der skal findes på finansloven, siger han.
Kristian Pihl Lorentzen erkender, at brugerbetaling på faste forbindelser samtidig er en barriere for vækst og udvikling, men på den anden side slår han fast, at uden brugerbetaling var Storebæltsforbindelsen næppe blevet til noget på det tidspunkt.
- Det var det nødvendiges kunst. Man kunne ikke finde pengene over skattebilletten. Det var en beslutning, man især ikke var glade for på Fyn og i Vestsjælland, understreger Kristian Pihl Lorentzen.
Stor succes
Kristian Pihl Lorentzen indrømmer, at Storebæltsforbindelsen er blevet så stor en økonomisk succes, at politikerne har besluttet at gribe ned i Storebæltskassen og fjerne flere mia. kroner til infrastrukturfonden, der har med andre projekter at gøre:
- Man kan altid diskutere, om det er rimeligt, da det udskyder det tidspunkt, hvor vi kan gøre det langt billigere at passere Storebælt. Jeg tror aldrig, at det bliver gratis, da Storebæltsforbindelsen også skal vedligeholdes, men kan vi få prisen for at passere ned på 100 kroner for en personbil, vil det være alle tiders, slutter Venstres trafikpolitiske ordfører, der siger, at lobbyisme "ikke bider på ham".
