Paradoksets bro
Og ingen er i dag i tvivl om, at Storebæltsforbindelsen har haft en enorm betydning for sammenhængskraften i Danmark. Men paradoksalt nok er den samtidig blevet en barriere for vækst og udvikling, fordi netop dette stykke dansk motorvej kræver en høj brugerbetaling.Derfor er der da også stigende tendens til, at man fra store dele af Jylland retter blikket mod Hamborg snarere end mod København. Hamborg kan man jo køre til "gratis", mens det koster dyrt at komme til København.
Den eneste forskel på Storebæltsforbindelsen og andre danske motorveje er, at den er bygget over vand, mens andre går over land. Hvordan mon nordjyderne ville reagere, hvis de pludselig skulle betale 50 kroner hver gang de passerede en Limfjordsbro eller tunnel. Eller hvad med Dronning Louises Bro over søerne i København. De har det til fælles med Storebæltsforbindelsen, at de blot er et stykke vej hen over vand i stedet for land.
I en tid, hvor politikerne taler så meget om løftebrud, er det interessant at konstatere, at et af de største løftebrud over for danskerne, stod alle partierne bag, da de huggede SEKS mia. kroner fra Storebæltsforbindelsen med den begrundelse, at de penge kunne jo gøre gavn andre steder i infrastrukturen.
Det var et statsautoriseret røveri ved højlys dag over for de bilister, der havde fået løfter om, at når Storebæltsforbindelsen engang var betalt, ville de ikke skulle betale afdrag længere, kun vedligeholdelsen. Så skulle den vækstmæssige økonomiske barriere være fjernet til gavn for hele landet.
Brugerbetaling kan jo være godt nok, men det skal være med streg under brugerne. Ved at stjæle pengene fra Storebæltsforbindelsen indførte politikerne indirekte brugerbetaling på det danske vejnet som helhed, for bilisterne på Storebæltsforbindelsen har selv via brugerbetaling på broen bidraget til finansiering af andre vejprojekter.
Og bare vent. Når det igen viser sig, at der er penge i kassen på Storebælt, kan politikerne uden tvivl sagtens finde på nye undskyldninger for at gå på rov.
