Brande kan stoppes med grundigt håndværk
Byggesjusk, manglende adgang for brandfolk og dårlig adskillelse mellem tagrum er skyld i mange af de karrébrænde, vi har oplevet, senest i Vedbæk. Løsningen er mere fokus på at følge byggelovgivningen, mener DBI
Da ilden 8. juli var på sit højeste stod hele tagkonstruktionen i flammer, og 24 evakuerede familier er nu genhuset.
Bygning blev renoveret tilbage i 1999, hvor man etablerede en ny tagkonstruktion, en tag-på-tag løsning med rejsning på den flade konstruktion. Det skete ved at bygge et nyt tag op af finérplader og lægge en gummidug oven på. Dermed blev der lavet et stort hulrum under det nye tag.
- Det er en meget uheldig konstruktion, men den er lovlig, og rent brandteknisk har vi derfor ikke kunne gøre noget. Men i situationen betød det, at selvom vi ret hurtigt fik slukket branden i lejligheden, nåede ilden at få fat i udhænget og tagkonstruktionen igennem vinduerne, hvorefter ilden løb inde i hulrummet hen over alle fire opgange, sagde beredskabschef hos Rudersdal-Hørsholm Brandvæsen, Jesper Djurhuus, til Rudersdal Avis kort efter branden.
Farligt arbejde
Han sammenlignede konstruktionen med en cigarkasse, hvor ilden havde frit løb mellem finérpladerne. Og det var medvirkende til at branden udviklede sig så voldsomt. Brandfolkene havde ingen mulighed for at komme ind i hulrummet og slukke. Derfor skar de hul på taget, og havde et par mænd oppe på taget, men de blev hurtigt trukket tilbage, fordi taget brændte under dem.
Ikke en brandfælde
Direktør Ulrik Steen Jensen fra Lejerbo, der administrerer den ødelagte ejendom, understreger, at branden har rejst spørgsmål, som kræver svar. Blandt andet om Lejerbos øvrige ejendomme, som har fået tag-på-tag-renoveringer, rent brandsikkerhedsmæssigt er forsvarlige.
- Vi går os selv efter i sømmene efter denne brand. Men der er ikke grund til at ligge søvnløs, og umiddelbart ser renoveringsmetoden, som er blevet brugt, ikke uforsvarligt ud. Ilden udviklede sig “som forventet", og selv om det kunne se voldsomt ud, var der ikke tale om en brandfælde for beboerne. Der opstod ikke panik, og folk kunne komme ud i tide, siger Ulrik Steen Jensen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Han lover nu, der vil blive kigget på Lejerbos øvrige ejendomme.
- Hvorvidt vi vil ændre i konstruktionerne er endnu for tidligt at sige. Vi skal se nærmere på både konstruktioner, ventilation og andet. Men det vigtigste for mig lige nu er at kunne sige til beboerne, at det ikke er farligt at bo i ejendommen.
Ib Bertelsen, direktør i DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og formand for Brandteknisk Selskab under IDA, siger til Licitationen:
- Da debatten om tag-på-tag løsninger i renovering for nogle år siden rullede, mente nogle, at løsningen var livsfarlig. Vores påstand er, at der ikke er dokumentation for at det er farligt at bo i en ejendom med den type tag. Det er en gammel byggeskik, kendt fra kirker, slotte og så videre.
Han fortsætter:
- Ved enhver tagrenovering bør man sørge for at varmen kan slippe ud. Man skal se på ventilationsløsninger, så de varme og farlige røggasser kan komme ud. Og finde løsninger, hvor brandvæsenet kan komme til, siger Ib Bertelsen.
Sammen med Grundejernes Investeringsfond (GI) kører DBI et projekt, hvor der bliver sat fokus på ventilation og skillevægge. Samt det faktum, at mange tagrum har for ringe adskillelser.
- Når man ikke følger byggeloven, får man de store karrébrænde, vi har set. Ofte er der tale om kombinationer af problemer, at man har tag-på-tag princippet og at ilden kan sprede sig, når man ikke får sat skillevægge op til den rigtige højder. Mange vælger at fjerne de gamle brandkamme fra ældre bygninger og glemmer at erstatte dem med noget andet. De tagbrande, vi har haft problemer med, skyldes en kombination af konstruktionsfejl af adskillelser og manglende evne til at styre røggasserne. Ikke nødvendigvis tag på tag-løsninger, siger Ib Bertelsen.
