Det er en ”om’er”
De berømte ord fra den gamle vise beskriver desværre alt for godt situationen omkring den nye bekendtgørelse om statslige, regionale og kommunale byggerier.
Bekendtgørelsen skulle styrke kvaliteten i byggerier, men den gør desværre det modsatte, fordi en lang række af de krav, der tidligere blev stillet, er afløst af løse hensigtserklæringer.
Myndighederne kan ikke undskylde sig med, at de ikke er advaret. Både Dansk Byggeri og Byggeskadefonden har peget på, hvor der er behov for forbedringer, men ministeriet ved åbenbart meget bedre, hvad der skal til for at forbedre byggekvaliteten, end dem, der selv er ude på byggepladserne.
Og så burde det være logik at forskellige regler for statslige, regionale og kommunale byggerier i forhold til alment boligbyggeri burde være en forsinket aprilsnar. Der må og skal naturligvis gælde samme regler for alt byggeri finansieret med offentlige midler. At energiforbruget er en vigtig faktor i byggerier, hersker der selvfølgelig ingen tvivl om, men man kan også undre sig over, at energien er det eneste område med krav i forhold til totaløkonomien.
Byggesektoren vil meget gerne bidrage konstruktivt til, at produktiviteten og kvaliteten i offentligt byggeri forbedres, men det kræver, at politikere og embedsmænd lytter til de signaler, der sendes fra praktikerne i byggesektoren og ikke træffer deres beslutninger alene ud fra teoretikernes luftkasteller.
En lettere omskrivning af det gamle citat "Tillid er godt, men kontrol er bedre" kunne passende være, at "det kan være meget godt med hensigtserklæringer, men krav er bedre".
Aktørerne i byggeriet bliver gang på gang beskyldt for ikke at sikre en høj produktivitet, og de kritiseres for fejl og mangler. Men politikere og embedsmænd bidrager med den nye bekendtgørelse ikke til at løse de problemer, der har vist sig.
Det er en om’er
