Arbejdstilsynet har i årets ni første måneder besøgt 3.548 arbejdspladser inden for bygge og anlæg for at kontrollere udenlandske virksomheder. Det fremgår af et svar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til Venstres Hans Andersen.
I alt har Arbejdstilsynet i forbindelse med social-dumping aktioner besøgt 4.995 arbejdspladser, hvor der er ført tilsyn med 1.769 udenlandske virksomheder. Skat har i samme periode kontrolleret 364 bygge- og anlægsvirksomheder, fremgår det af samme svar.