23948sdkhjf

Danske streger i ny norsk bydel

Tegnestuen SLA tegner landskabet omkring ny bydel ved Oslos internationale lufthavn
Den københavnske tegnestue SLA skal tegne landskabet til et nyt 150.000 kvm stort privathospital og videnbydel nær Oslos internationale lufthavn Gardermoen lufthavn godt 50 km fra Oslo.

Landskabsprojektet, der skal danne ramme om Norges mest avancerede hospitalsmiljø for hjerte- og lungesygdomme, transformerer det eksisterende trafiktætte, utilgængelige og sumpede område på hospitalsgrunden til et helende landskab med attraktive naturrige uderum, der åbner op for både rekreativ brug og rehabilitering i det fri.

Naturlig lydisolering

Det avancerede landskabsdesign tager udgangspunkt i en innovativ bearbejdning og udnyttelse af det eksisterende terræn ved at skabe naturlig lydisolering, læ og klimatilpasning og ved at skabe optimale rehabiliteringsaktiviteter for de svage hjerte- og lungepatienter gennem træer, vegetation og reaktivering af områdets karakteristiske dødishuller.

- At designe landskabet for det nye LHL Privathospital og Videnbydel er en fantastisk opgave, hvor SLAs fulde spektrum af erfaringer og kompetencer indenfor nyskabende landskabsdesign for alvor kan komme i spil. Samtidig er vi glade for yderligere at styrke vores position i Norge med endnu et stort og vigtigt landskabsprojekt, siger Mette Skjold, der er adm. direktør i SLA, i en pressemeddelelse.

Færdig i 2017

LHL Privathospital for hjerte- og lungesyge bliver centralt placeret i Norge, nær Gardemoen lufthavn. Sammen med vidensbydelen udgør hospitalet et areal på 150.000 m2, som privatfinansieres af Aspelin Ramm Eiendomme AS og Brødrene Furuseth. SLA har stået for landskabsdelen af projektet, mens norske Nordic Office of Architecture er bygningsarkitekterne. Byggeprocessen for det nye privathospital begynder i 2015 og forventes at stå færdig i 2017.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094