Esco udfordret af anlægsrammen
Både kommunernes anlægsloft og deponeringspligten bremser påbegyndelse af Esco-projekter
Ifølge Morten Dahl, salgsdirektør i Schneider Electric, er kommunernes anlægsramme en bremseklods i forhold til Esco-projekter.
Det undrer ham, at kommunerne kan låne til energirenoveringsprojekter, men ikke kan få lov til at bruge dem.
- For at få lov til at gå i gang med Esco-projektet i Middelfart Kommune, krævede det en dispensation helt inde fra Finansministeriet. Det var en meget langvarig og besværlig proces. Jeg forstår ikke, hvorfor kommunerne kan låne pengene for derefter at blive begrænset af et anlægsloft, siger han.
Morten Dahl påpeger desuden, at det er problematisk, at anlægsloftet ikke ligger på et stabilt niveau, så kommunerne kan planlægge langsigtet.
Det problem påpeger Dansk Byggeri også. Når regeringen går ind og laver ændringer i beløbets størrelse, er det ifølge Mieke Bak Rasmussen, der er erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, svært for kommunerne at planlægge langsigtede energirenoveringer.
Derfor foreslår hun, at regeringen helt undtager energirenovering fra anlægsloftet.
- Når kommunerne ikke ved, hvor mange penge de har til byggeri og anlæg, er det svært at planlægge energirenoveringer, der strækker sig over en længere periode. Det er samtidig svært at undgå, at der ikke opstår en "stop and go"-effekt, hvor man har pengene det ene år - og planlægger investeringerne ud fra det - og vilkårene så ændres det næste år og dermed bliver en stopklods for en stabil planlægning, siger hun.
Også kommunernes deponeringspligt er ifølge Dansk Byggeri en barriere for Esco-projekter og andre bygge- og anlægsprojekter med en lang løbetid.
- Deponeringsforpligtelsen er Finansministeriets snor i kommunerne, så de ikke går i gang med en masse byggeprojekter, som de egentlig ikke har penge til at betale, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius.
Han forklarer, at hvis en kommune for eksempel vil bygge en skole til 100 mio. kroner, så kan kommunerne ikke bare lave en leasingaftale og betale eksempelvis fem mio. kroner i husleje hvert år. I stedet skal hele beløbet deponeres på en konto i Finansministeriet.
Konjunkturregulering
Dansk Byggeri så gerne, at deponeringsforpligtelsen reguleres i forhold til konjunkturen.
- Ministeriet kunne regulere deponeringsprocenten, så den nogle gange vil ligge på for eksempel 75 procent i lavkonjunkturer, når der er behov for at sætte gang i investeringer, og andre gange på 110 procent, hvis man mener, at der skal bygges mindre, siger Torben Liborius.
Derudover peger han på, at fritagelsespuljen, som kommunerne kan søge for at slippe for at deponere penge til nye større projekter som for eksempel Esco- eller OPP-projekter, ikke er stor nok.
- Lige nu er puljen på 300 mio. kroner, og det kommer kommunerne ikke langt for, hvis de vil i gang med store projekter, der strækker sig over rigtig mange år, siger Torben Liborius.
