To-årigt tagfirma i stærk medvind
NovaTag A/S stiftet som anpartsselskab i 2011 med adresse i privatboligen - fejrede to-års fødselsdag med solid ordrebeholdning, sorte tal på bundlinien og indvielse af nyt domicil i Værløse
Det er kodeordene bag succes i det toårige tagfirma NovaTag A/S, der siden opstart som anpartsselskab i privatboligen sommeren 2011 har trodset byggeriets svage konjunkturer og skabt en solid platform som innovativ og ansvarlig samarbejdspartner med loyale medarbejdere, sorte tal på bundlinjen og en solid ordrebeholdning.
Tyve medarbejdere
- Det er gået over al forventning med travlhed fra dag ét, og i dag beskæftiger vi mere end tyve medarbejdere, konstaterer adm. direktør Thomas Kræmmer, der i 2011 sammen med entreprisechef Brian Kristiansen begge med mange års erfaring fra landets største tagvirksomheder satte sig for at skabe en ny innovativ virksomhed i tagbranchen.
- Ambitionen var gennem nytænkning og skarp fokus på kvalitet og sikkerhed at tilføre branchen ny dynamik, og vi er stolte over, at det efter to år på et underdrejet marked er lykkedes at placere NovaTag som en af de foretrukne samarbejdspartnere på udførelse af tagopgaver for byggeriets førende virksomheder, pointerer Thomas Kræmmer og nævner i flæng fra referencelisten udlægning af nye tage på den 1.800 kvm store multihal på Arsenaløen, Ringsteds nye Campushal på 1.550 kvm, Bagsværds nye skole på 6.521 kvm, Danmarks Borgcenter og det nye isbjørnehus Den Arktiske Ring" i København Zoo.
Serviceafdeling Øst
Thomas Kræmmer konstaterer, at grundlaget for firmaets succes - foruden engagerede og veluddannede medarbejdere, der er certificerede montører af førende faldsikringssystemer - er en gennemarbejdet vækststrategi, samt en professionel bestyrelse, der netop nu arbejder på at udfolde strategiens andet ben: Udvikling af NovaTag"s serviceafdeling til at dække hele Øst Danmark.
- Vi har fra starten haft tagopgaver for industrien, private bygherrer, totalentreprenører og det offentlige i fokus, men siden sommerferien har vi taget hul på at implementere strategiens andet ben.
- Det omfatter videreudvikling af serviceafdelingen, som tilbyder virksomheder og private gratis TagTjek, reparation af utætheder, mindre tagdækningsopgaver samt faste serviceaftaler, fortæller Thomas Kræmmer og tilføjer at virksomhedens nye serviceafdeling under ledelse af den nyansatte servicechef Otto Kolbøl har haft en flyvende start med opgaver for blandt andet ejendomsselskaber, hospitalsvæsenet og medicinalindustrien.
Stor palette
NovaTag A/S, der dækker hele paletten fra tagpap- og foliedækning over tagisolering, membranudlægning og højprofilerede ståltrapeztage til etablering af ovenlys, brandventilation og certificeret fastmonteret faldsikring, viser vejen frem i byggeriet og fejrer to års fødselsdag med sorte tal på bundlinjen, ny serviceafdeling og indflytning i nyt Værløse-domicil.
Virksomheden, der i sine første leveår sammen med kunder og leverandører har sat turbo på innovativ udvikling i tagbranchen, er godkendt til at uddanne fremtidens tagdækkere i tæt samarbejde med erhvervsskolerne på den to et halvt år lange uddannelse, ligesom virksomheden blandt andet med støtte til ungdomsarbejdet i Farum Boldklub og FC Nordsjælland engagerer sig i lokalsamfundets sociale liv.