23948sdkhjf

Store virksomheder svigter lærlinge

Der kunne med et snuptag skabes masser af praktikpladser, hvis de større firmaer gjorde deres pligt. Nemlig at ansætte forholdsvist lige så mange lærlinge som de mindre firmaer. Men vi må blankt erkende, at organisationerne ikke tør eller kan løse dette problem, fordi de store firmaer er stærkt repræsenterede i bestyrelserne.

Der står i dag næsten 3.000 unge mennesker, der er i gang med en håndværker uddannelse, men som ikke kan få en praktikplads.

De er i stedet henvist til skolepraktik ordningen. Rigtig mange firmaer lever op til deres forpligtigelse om at tage lærlinge ind i et omfang, der er afpasset med det aktuelle behov og mulighed for tilfredsstillende uddannelse. Men en del af erhvervslivet lever ikke op til deres forpligtigelse. Det gælder især de helt store firmaer. I små firmaer har man en elev pr. to faguddannede. I store firmaer har man en elev pr. syv faguddannede. Vi har forsøgt at fremhæve dette ved flere lejligheder, når organisationerne er til stede. Men de er og bliver "tonedøve" og vil ikke høre. Der kunne med et snuptag skabes masser af praktik pladser, hvis de store gjorde deres pligt.

Prognoserne taler om, at der i 2020 mangler omkring 30.000 faguddannede i håndværksfagene. Måske endnu flere.

Men kan man ikke skabe de nødvendige pladser ad frivillighedens vej, så må der andre midler i brug. Det er en mulighed at ændre AUR bidrag, der belønner de firmaer, der lever op til forpligtigelsen. Desuden kunne regeringen ændre kurs og undlade at fjerne tilskuddene til elevpladser. Det er slet ikke hensigtsmæssigt, det regeringen har gang i her. Sociale klausuler er vi ikke meget for, men det kan blive nødvendigt, hvis brancherne ikke formår at agere hensigtsmæssigt.

I Holstebro er ledigheden kraftigt faldende, og flere brancher kan i øjeblikket ikke skaffe ny arbejdskraft. Det til trods for, at vi jo stadig er langt under den normale beskæftigelse. Investeringstal for kommunen fortæller om et forventet anlægsbudget på 180 mio. kroner i 2014 og 155 mio. kroner i 2915 – og omkring 500 mio. kroner i den næste fireårige periode.

Det går strygende med salget af byggegrunde. Kombineret med de mange nationale projekter frygter jeg, at det kan skabe flaskehalse i byggebranchen, når der ikke bliver uddannet tilstrækkeligt med lærlinge.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188