23948sdkhjf

Mere styr på byggesagsgebyrer

Greve kræver 100 gange så meget i byggesagsgebyr for fabriksbygning som Gladsaxe. Nu vil regeringen se på måden, gebyrerne opkræves på
Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lide gaard (RV) slår nu fast, at med Vækstplan DK tager regeringen initiativ til, at der skal ske ændringer på gebyrområdet for byggesager. Regeringen ønsker, at borgere og erhvervsliv skal opleve en højere grad af gennemsigtighed og et mere ensartet gebyrniveau.

Der lægges derfor op til, at alle kommuner skal opkræve gebyr på samme måde, og at det skal være efter tidsforbrug. Det vil desuden indgå som et centralt element i regeringens kommende byggepolitiske strategi, hvordan kommunernes byggesagsbehandling kan effektiviseres yderligere, eksempelvis gennem omorganisering og øget digitalisering

Store forskelle

Energistyrelsen har hvert år siden 2009 offentliggjort en oversigt over samtlige kommuners byggesagsgebyrer for en række standardbyggerier. Oversigten bliver udarbejdet på baggrund af oplysninger om gebyrstørrelser på kommunernes hjemmeside.

Ministeren henviser til to eksempler på gebyrforskellen for et enfamiliehus og en fabriksbygning.

De viser eksempelvis, at et standardfamiliehus i Greve koster 14.500 i byggesagsgebyr, mens man i en sammenlignelig kommune, Herlev, kun tager 770 kroner. Tilsvarende er prisen for en fabriksbygning i Greve 400.000 kroner, mens prisen i Gladsaxe er 4.000 kroner. Greve tager altså 100 gange så meget for den samme ydelse som Gladsaxe.

Grænser for galskaben

Det er i henhold til byggeloven kommunerne, der er myndighed for byggesagsbehandlingen, og det er dermed også den enkelte kommune, der træffer afgørelser om byggetilladelser og opkræver gebyr for ydelsen. Kommunerne kan selv fastsætte beregningsmåden for gebyret, men må – som på alle andre gebyrbelagte områder – ikke opkræve mere i byggesagsgebyr, end de har udgifter for på byggesagsbehandlingsområdet.

I forbindelse med gebyropkrævningen bestemmer den enkelte kommune selv, hvor stor en andel af udgifterne, der skal finansieres gennem gebyrer, og hvor stor en andel, der skal skattefinansieres. Det er også den enkelte kommune, der træffer beslutning om eventuelle ændringer i forholdet mellem gebyr- og skattefinansiering.

Årsag

- Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har ikke kendskab til oplysninger, som direkte kan forklare årsagerne til de store gebyrforskelle. Det vurderes imidlertid, at en væsentlig grund kan være, at nogle kommuner i højere grad end andre lader deres byggesagsbehandling gebyrfinansiere, samt at der i kommunerne ikke er en ensartet praksis for, hvilke typer af udgifter der indregnes i gebyret, oplyser ministeren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078