23948sdkhjf

Byggenyt

REGION SJÆLLAND

SOLRØD: Solrød Byråd har vedtaget forslag til lokalplan 306.3 Uglehuset, der handler om at bane vej for et nyt skoleafsnit til Uglegårdsskolen. Solrød Byråd ønsker at udvide Uglegårdsskolen med et nyt indskolingsafsnit i en selvstændig bygning. Arealet rummer i dag fire institutionsbygninger, som skal nedrives for at give plads for den nye indskolingsbygning.

Forslaget er nu fremlagt i offentlig høring frem til den 6. december, og der holdes borgermøde om lokalplanforslaget mandag den 11. november.

RINGSTED: Ringsted Byråd har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg 0g et forslag til lokalplan, som skal muliggøre etablering af en butik for større pladskrævende varegrupper. Lokalplanforslag 272 er udarbejdet for at åbne mulighed for etablering af en butik på 3.500 kvm til særligt pladskrævende varegrupper på en del af ejendommen Odinsvej 4 og for at skabe en sammenhæng mellem parkeringsarealer og dagligvarebutikkerne indenfor den østlige del af centerområdet ved Næstvedvej omfattende ejendommene Odinsvej 2 og Baldersvej 4.

Lokalplanen skal desuden sikre at området får en karakter af bydelscenter med blandede formål som detailhandel og boliger, samt at området med et mindre torv samt beplantning kan fungere som et attraktivt samlingspunkt for området ved Odinsvej.

HOLBÆK: Holbæk Byråd har vedtaget lokalplan 3.42 Boligområde ved Munkholmvej og Oldvejen.

Lokalplanen udlægger et område i Holbæk Øst ved Munkholmvej og Oldvejen til boligområde med åben-lav og tæt-lav bebyggelse.

REGION SYDDANMARK

NØRRE AABY: Middelfart Byråd har vedtaget Lokalplan 146 og tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009-2021 Fjernvarmeværk i Nørre Aaby.

Planerne omfatter et område mellem Grandvej og jernbanen i Nørre Aaby, og de er udarbejdet for at muliggøre en udvidelse af det eksisterende fjernvarmeværk på Grandvej. Baggrunden er en godkendelse af, at der etableres fjernvarmeforsyning i en række eksisterende og nye boligområder i Nørre Aaby. Til dækning af det øgede varmebehov ønskes etableret yderligere en biomassekedel, der kobles op på det eksisterende ledningsnet.

REGION MIDTJYLLAND

ODDER: Odder byråd har sagt ja til ombygning af Spektrup Odder Svømmehal med dampbad og romersk bad. Spektrum Odder Svømmehal ønsker at udvide med et wellnessområde, og ombygningen indebærer at nuværende depotrum, ventilationsskakt samt en del af et gårdareal inddrages til ombygningen.

Udgifterne til ombygningen er anslået til 850.000 kroner, og Spektrum har i den forbindelse søgt om, at kommunen betaler anlægsudgifterne mod at Spektrum Odder reduceres tilsvarende i det kommunale tilskud til svømmehallen.

RANDERS: Boligselskabet Lejerbo i Randers vil renovere sine boliger i Jyllandsgade i Randers for 80 mio. kroner.

Det er i alt 90 lejligheder, der er omfattet af renoveringsplanerne. Beboerne kan se frem til blandt andet nye vinduer og større altaner. Der skal også isoleres, og tre af de i alt ni opgange i området, der er berørt af renoveringen, bliver gjort handicapvenlige med elevatorer. Boligerne i de tre opgange gøres også handicapvenlige. Renoveringen forventes at strække sig over to år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094