23948sdkhjf

Billigere at købe lejlighed med altan end uden

I mange kommuner skal man lægge væsentligt flere penge, hvis lejligheden har altan. En merbetaling på 20-30 procent er ikke ualmindelig. Men faktisk er det gennemsnitligt billigere at købe en ejerlejlighed med altan i stedet for en uden. Det viser nye tal fra boligsiden.dk.
- Hvis du går og drømmer om at købe en ejerlejlighed med altan, skal du i mange tilfælde lægge flere penge på bordet, end hvis du køber en uden, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden

Faktisk er det på landsplan gennemsnitligt billigere at købe en ejerlejlighed med altan i stedet for en uden viser de nye tal ra boligsiden.dk.

I hver tredje kommune er det ejerlejlighederne uden altan, som er dyrest. I vestsjællandske byer som Ringsted og Slagelse er det omkring 25 procent dyrere for en ejerlejlighed uden altan, mens det i Hørsholm og Ringkøbing-Skjern er godt en tredje del dyrere, hvis lejligheden ikke har altan.

- Der er lere forklaringer. I mange af de større byer er boligmassen blandt etageejendommene opført i tider, hvor det ikke var almindeligt at forsyne ejendommene med altaner. Derfor er der en klar overvægt af disse, og selve boligen og især dens beliggenhed er af større betydning for køber end en altan. Det kan påvirke priserne, fortæller Birgit Daetz.

Altan kan koste det dobbelte

I flere kommuner koster det væsentligt mere, hvis lejligheden har altan. Faktisk koster lejlighederne i en enkelt af landets kommuner gennemsnitligt mere end det dobbelte, hvis de har altan.

- Blandt de udbudte ejerlejligheder i Thisted Kommune er boligerne med altan i gennemsnit 112 pct. dyrere i forhold til boligerne uden altan, og i kommuner som Frederikshavn, Odder og Haderslev ligger prisniveauet på lejligheder med altan omkring 30 pct. højere, oplyser Boligsidens kommunikationsdirektør Birgit Daetz og fortsætter:

- I de mindre kommuner, hvor hovedbyen ofte også er en lidt mindre købstad, er der ofte ikke så meget etagebyggeri. Her kan der tillige være en del nyopført byggeri med altaner, som derfor er mere attraktivt og gennemsnitligt dyrere.

På landsplan er der udbudt 3.500 ejerlejligheder med altan og 4.600 uden – og i gennemsnit er kvadratmeterprisen for lejligheder uden altan godt 2 pct. højere, end hvis der er altan.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093