Politisk idioti

Man behøver ikke være idiot for at foretage sig noget, der er politisk idioti. Det sidste er tilfældet med den finanslov, regeringen præsenterede i går. Ikke alene fjerner regeringen den succesfulde boligjobordning, der trods sin lidenhed har vist sin duelighed med hensyn til at skabe job i byggebranchen og samtidig dermed mindre sort arbejde.

Men regeringen undlader, som det ellers har været et klart løfte, at sætte noget andet – eksempelvis en pakke med energirenovering - i stedet. Det bidrager kun med endnu en byggesten til indtrykket af en regering, der ikke er til at stole på, en regering der har gjort løftebrud til reglen snarere end undtagelsen.

Når regeringen samtidig peger på, at den vil skabe 7.000 nye byggejob ved at bygge nyt og renovere på universiteterne, så er det kun endnu et eksempel på, hvor langt der er fra de bonede minister- og embedsmandsgulve og ud til virkelighedens verden.

Det kan godt være, at de mange mia. kroner skaber de nævnte 7.000 job i byggesektoren, men i virkelighedens verden er der stor sandsynlighed for, at de endnu en gang gnider sig i hænderne i Polen og Litauen – og på de store entreprenørkoncerners hovedkontorer. Af de 7.000 job bliver det sandsynligvis et pænt stykke under halvdelen, hvis overhovedet så mange, der ender på danske hænder.

Det virker som om, det slet ikke er gået op for politikerne på Christiansborg, at i EU’s åbne marked er offentlige investeringer i store bygge- og anlægsprojekter det samme som en indbydelse til udenlandsk arbejdskraft og lønninger der kun kan betegnes som social dumping. Danske byggearbejdere har ikke en kinamands chance til at få job med lønninger på danske vilkår, når udenlandske underentreprenører byder sig til.

Boligjobordningen udmærker sig ikke mindst ved, at der skabes job med arbejde, som ellers ville være udført sort. Det kræver nemlig regning fra en momsregistreret virksomhed at få fradraget. Men mindst lige så vigtigt er det, at det primært er danske arbejdspladser, der skabes. Det er nemlig først og fremmest de små og mellemstore danske virksomheder, der får glæde af fradraget.

Konsekvensen af regeringens politiske idioti er ikke svære at få øje på. Man behøver ikke være nationaløkonom for at vide, at danske byggearbejdere igen vil blive tilbudt at udføre masser af sort arbejde. I desperation over at se offentlige danske byggeopgaver, betalt for byggearbejdernes egne skattekroner, udført af østeuropæisk arbejdskraft, er det ikke svært at forestille sig, at danskerne takker ja til tilbuddet om sort arbejde. De skal jo overleve, og det kan de ikke, hvis de skal konkurrere med østeuropæiske lønninger.