23948sdkhjf

Syv år i spidsen: Nu smutter projektchef fra skandaleramt sygehus

Itinera-chef forlader Fyn og Nyt OUH-projektet

Den øverste chef for totalentreprenøren OHTP ved JV CMB/ Itinera, der bygger Nyt OUH i Odense, forlader Danmark og rejser hjem til Italien. 

Det skriver Aroldo Tegon på sin LinkedIn-profil, ligesom DR Nyheder beretter det. 

- Efter syv og et halvt år i Danmark, hvor jeg har ledet byggeriet af et af de største hospitalsprojekter i Europa, er min rejse i Odense kommet til sin afslutning, skriver han. 

Der er fundet en afløser internt. Den nye chef skal dog godkendes af projektorganisationen, inden vedkommendes navn meldes offentligt ud. 

Forsinkelser og fordyrelser 

Byggeriet af Odenses nye supersygehus har været ramt af voldsomme forsinkelser og fordyrelser. 

Regionsrådet satte gang i hospitalsprojektet i 2008, og det første spadestik blev taget i 2016. Den nyeste melding fra slutningen af november er, at patienter kan rykke ind på supersygehuset i slutningen af 2027. 

Projektet bliver ifølge DR i alt 985 mio. kr. dyrere. En del af dem er de 525 mio. kr., som går til totalentreprenøren som følge af, at Region Syddanmark har påtaget sig en del af ansvaret for forsinkelsen.

Joint venture-totalentreprenøren OHTP – Odense Hospital Project Team består af italienske CMB og Itinera. 

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081