Skuffelse over droppet energipulje
Regeringen beskyldes for slingrekurs ved at droppe energirenoveringspulje
En sådan pulje ville være med til at holde hånden under byggeriets beskæftigelse og stimulere private boligejeres energiinvesteringer.
- Det er skuffende og meget overraskende, at regeringen punkterer de politiske initiativer, som byggeerhvervet i forening med boligejerne er i fuld gang med at realisere ved blandt andet energirigtige investeringer i boliger. Det er investeringer, som udover energiregnskabet også forbedrer beskæftigelsen og modarbejder sort arbejde. Det er helt uforståeligt, at regeringen dropper den udlagte kurs på energiområdet, siger Lars Storr-Hansen, direktør i Dansk Byggeri.
Han understreger, at Dansk Byggeris vurdering af en jobeffekt på 3.400 som følge af boligjobordningen ser ud til at være i underkanten af den endelige effekt.
Afskaffelsen af de grønne energitilskud på 500 mio. kroner i 2013 er samtidig et farvel til yderligere 500 mio. kroner i 2014, så det handler reelt om en besparelse på én mia. kroner på energiforbedringer, mener Dansk Byggeri.
- At regeringen vælger at fastholde midler til energiforskning er klogt, men ikke når man samtidig skrotter energistøtteordninger, der jo netop skulle være med til at løbe markedet i gang. Det er en uforståelig slingrekurs, som regeringen hermed lægger navn til, siger Lars Storr-Hansen.
Straffeaktion
Direktør Niels Jørgen Hansen fra Tekniq havde håbet, at energirenoveringspuljen ville sikre, at private boligejere fortsat har incitament til at energirenovere.
- Det er svært at se, hvordan en sådan straffeaktion skal bidrage til øget vækst og beskæftigelse. Det er i vores øjne helt forkert tænkt, siger han.
Også hos lønmodtagerne i BAT-kartellet er der ærgrelse over, at puljen forsvinder, allerede inden den er skabt. Man glæder sig dog over, at der sættes penge af til udmøntning af energiaftalen.
Appel til forligspartner
Fra såvel Dansk Håndværk, DS Håndværk & Industri som Danske Malermestre lyder der en opfordring til at videreføre den nuværende boligjobordning.
- Vi skal have en ordning, der gør, at alle virksomheder har mulighed for en håndsrækning, ellers taber vi rigtigt mange jobs. Specielt i de områder, hvor der ikke bliver opgaver med universitetsudbygninger eller store skolerenoveringer. Boligjobordningen hjælper bredt over hele landet, så jeg vil appellere til regeringens forhandlingsparter om at få boligjobordningen eller en tilsvarede ordning forhandlet ind i en aftale og sikre, at den gælder for alle håndværksfag, lyder opfordringen fra Erik Møbius, direktør i Dansk Håndværk.
Direktør i DS Håndværk & Industri Jani Lykke Methmann foreslår, at det maksimale fradrag øges fra nu 15.000 til 50.000 kr.
- Det er på alle måder en win-win situation, mener hun.
Ole Draborg, direktør i Danske Malermestre, konstaterer, at ordningen er begyndt at virke, blandt andet ved, at færre efterspørger sort arbejde.
På positivsiden glæder stort set alle organisationer sig over investeringer på tilsammen godt seks mia. kroner på landets universitet, investeringer, som ifølge Dansk Byggeri kan give 6-7.000 job.
