23948sdkhjf

Staten anlægger ny skov ved Horsens

En ny skov skal beskytte Horsens’ vigtigste grundvandsmagasin, og samtidig trække naturen helt tæt på byen
Den vestlige del af Horsens får nu en helt ny skov. Miljøministeriet, Horsens Vand og Horsens Kommune har underskrevet en aftale om etablering af den nye bynære statsskov, der bliver plantet på den nu nedlagte Rugballegård.

Skoven får en størrelse på cirka én kvadratkilometer og den forventes indviet til foråret.

- Jeg er glad for, at vi i samarbejde med Horsens kommune og vandforsyning får rejst en ny skov i Horsens. Skoven er et godt eksempel på, hvordan vi både kan beskytte vores grundvand og skabe naturoplevelser for indbyggerne tæt på byen, og jeg håber, at vi kan lave flere lignende projekter andre steder i landet, siger miljøminister Ida Auken (SF) i en pressemeddelelse.

Miljøministeriet, Horsens Vand og Horsens Kommune deler udgifterne til køb af jord og bygninger, mens Naturstyrelsen under Miljøministeriet skal plante og passe skoven.

Friluftsliv og natur

Borgerne i Horsens kan selv være med til at bestemme, hvordan den ny skov skal indrettes. Der vil snarest blive afholdt informationsmøde og nedsat brugerråd.

- Den nye skov bringer både friluftliv og natur tættere på Horsens. Nu glæder jeg mig til at høre, hvordan borgerne i Horsens vil sætte deres præg på skoven, og hvordan de ønsker, at området skal indrettes, siger borgmester Peter Sørensen (S).

Den nye, sprøjtefri statsskov kommer til at ligge lige oven på Horsens vigtigste grundvandsdepot, der forsyner Horsens med 45 procent af byens drikkevand. Skoven vil derfor ændre drikkevandsbeskyttelsen i Horsens markant ifølge Kristian Dyhr, der er bestyrelsesformand for Horsens Vand.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156