23948sdkhjf

Byggenyt

REGION NORDJYLLAND

AALBORG: Aalborgs borgmester Henning G. Jensen ser gerne, at Aalborg får et nyt museum, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Karolinelund skal omdannes, og det er her i Karolinelunds randbebyggelse Henning G. Jensen tænker, at der skal være et nyt museum med anvendelse af al mulig ny informationsteknologi.

Skal ideen realiseres, skal Nordjyllands Historiske Museum sælge sin nuværende bygning i Algade.

THISTED: Man er kommet et lille skridt videre en ny beredskabsstation i Thisted. Thisted Kommune har således afsat et mindre beløb til forprojektering

REGION MIDTJYLLAND

ODDER: Odder Kommune har overtaget nøglerne til det gamle sygehus i Odder, som ifølge planerne skal have nyt liv under navnet Vitapark Odder. KPF Arkitekterner har et bud på, hvordan hele området skal se ud og bruges. Ifølge dette skal området både rumme boliger og erhverv, læge- og sundshedshuse, kommunale institutioner samt kulturelle og rekreative tilbud.

HERNING: Planerne om et nyt stort bycenter i Herning, der blev præsenteret i 2009, lever fortsat. Planchef i Herning Kommune, Marius Reese, siger til Herning Folkeblad, at der arbejdes positivt og energisk med projektet, og han håber at kunne præsentere et forslag til en ny lokalplan for området inden længe.

Butikscentret skal opføres af KFI, Købmændenes Finansieringsinstitut, og det kan blive op mod 27.000 kvm stort og få plads til mellem 40 og 60 butikker.

VIDEBÆK: I samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune er Arla nået frem til den mest egnede af tre mulige placeringer for et fremtidigt biogasanlæg. I forbindelse med valget er der taget hensyn til en række forhold som beliggenhed i forhold til husdyrgrundlag, landskabs- og naturinteresser, infrastruktur i form af vejnet og tilkørselsforhold, nabohensyn samt det visuelle indtryk af anlægget.

Den valgte placering er i det åbne land ved Videbæk og tæt på Skjernvej.

HEDENSTED: Teknik- og Miljøudvalget i Hedensted Kommune holder møde på mandag, og blandt de ting, der skal behandles er et forslag til lokalplan for et boligområde på Bakken i Hedensted.

Lokalplansforslaget er udarbejdet på baggrund af et ønske om, at der kan opføres en tæt/lav bebyggelse i to etager (trempelhuse) i området på Bakken. Alligevel er lokalplanen udarbejdet med overordnede principper, således at den ikke er bundet til det konkrete projekt.

Teknik- og miljøudvalget godkendte, med udgangspunkt i en fremsendt bebyggelsesplan, lokalplanens principper i november sidste år. Administrationen har indstillet til udvalget, at forslaget fremlægges i otte ugers offentlig høring.

REGION SYDDANMARK

KOLDING: Økonomiudvalget i Kolding kommune har sagt god for en anlægsbevilling, der skal bruges i Bramdrupdam Bofællesskaber til renovering af 32 boliger. Det drejer sig om en anlægsbevilling på 64.925.000 kr. fordelt over årene 2012- 2014.

Udvalget har også sagt god for en anden anlægsbevilling til renovering af Bramdrupdam Bofællesskaber. Bevillingen lyder på 9.431.000 kr. til renovering af servicearealerne til de 32 omtalte boliger, ligeledes fordelt over årene 2012-2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097