Svært at få job efter skolepraktik
Der er brug for de nye initiativer for lærlinge i skolepraktik
Mere og fleksibel skolepraktik er et afgørende instrument i en aftale, som regeringens og arbejdsmarkedets parter indgik i efteråret om, hvordan man skal komme den markante mangel på praktikpladser til livs.
Men skal initiativet med mere skolepraktik være en succes, er det samtidig afgørende, at unge, der afslutter deres erhvervsuddannelse ved hjælp af skolepraktik ikke stilles ringere på arbejdsmarkedet, når de skal ud at have et job.
Det kan konkluderes på baggrund af en analyse fra DEA. Den fastslår, at virksomhederne i markant højere grad fravælger nyuddannede erhvervsskolelærlinge med en skolepraktik, når de ansætter.
DEA’s analyse, som er lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, viser, at beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede med en skolepraktik i 2007 var på 76 procent. I 2010 var frekvensen faldet til 53 procent, et fald på cirka en tredjedel.
Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede med en virksomhedspraktik er i samme periode faldet med godt en sjettedel fra 92 procent i 2007 til 78 procent i 2010.
Analysen viser altså, at den økonomiske krise generelt har haft en markant negativ effekt på beskæftigelsesfrekvensen af nyuddannede fra erhvervsskolerne, men at faldet er dobbelt så stort for unge, der var i skolepraktik som for de unge, der var i virksomhedspraktik.
Skolepraktik er også inden for bygge og anlæg et meget benyttet alternativ til virksomhedspraktik. DEA’s undersøgelse viser, at udviklingen har været den samme for lærlinge i skolepraktik inden for bygge og anlæg.
I 2006 var det 88 procent af SKP-lærlingene i bygge og anlæg, der kom i beskæftigelse. Det tilsvarende tal i 2010 var faldet til 60 procent, altså seks af hver 10. At det i høj grad er krisen, der spiller ind kan aflæses af, at beskæftigelsesfrekvensen for lærlinge i byggeriet i samme periode også er faldet markant - fra godt 90 til 70 procent.
