23948sdkhjf

Thorning: Jeg er ikke imod boligjob-ordning

Statsministeren er åben over for at genindføre håndværkerfradrag, hvis Folketinget kan finde pengene til det.
Boligjob-ordningen, hvor private borgere frem til årsskiftet kunne få et skattefradrag for håndværkerregninger, kan måske blive genoplivet.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er i hvert fald ikke afvisende over for at genindføre fradraget, der var på 15.000 kroner. Forudsat at politikerne kan finde pengene til det.

- Jeg har ikke noget principielt imod boligjobordningen, siger Thorning.

- Det kan på mange måder være en god ordning, man skal bare finde pengene. Det skal vi diskutere i den kommende tid, siger hun.

Ordene falder som svar til den konservative partiformand Lars Barfoed, der i Folketingets Spørgetime onsdag foreslår statsministeren at genindføre håndværkerfradraget.

Tirsdag bebudede statsministeren nemlig en ny jobpakke, der skal forbedre konkurrenceevnen og skabe flere arbejdspladser.

Hun vil bede sine økonomiske ministre komme med forslag til, hvordan man kan gøre det.

Men Barfoed mener, at regeringen mangler konkrete idéer og visioner for, hvordan der kan skabes job.

Det mener Thorning dog ikke, at regeringen mangler.

- Det nemmeste er at foreslå, at skatter og afgifter skal fjernes. Det svære er at finde pengene, siger hun.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14